Af - 12/10-16 19:26

Stewart Stardust er tilbage: Anden klar med opfølger til 'Terkel i knibe'Stewart Stardust er tilbage: Anden klar med opfølger til 'Terkel i knibe'

Den 28. oktober debuterer Anders Matthesen som forfatter med bogen ’Ternet Ninja’, hvor han til stor glæde for ’Terkel i knibe’-fans vender tilbage til det populære univers. Han fortæller, at det hele begyndte med et filmmanuskript.

Bildstrecke im Grossformat »

Stewart Stardust er tilbage!

Sammen med Danny, onkel Harry (Skal du ha’ tåst måmor?), børnearbejderen Quang og resten af det populære hold fra ’Terkel i knibe’ (Terkel er blevet voksen og har opkaldt sin datter efter fede-Dorit), vender Anders Matthesen tilbage til sit populære univers, når han den 28. oktober debuterer som forfatter med bogen ’Ternet Ninja’, hvor vi følger Terkels 13-årige fætter Aske, hvis liv forandres, da hans onkel Stewart forærer ham en ninja-dukke.

- Det startede for mange år siden som et manuskript til en animationsfilm. Projektet blev udsat på grund af forskellige ting, men jeg har altid tænkt, at det kunne være sjovt at dykke dybere ned i det her lidt naive univers, hvor nogle unger cykler rundt i en forstad inspireret af Albertslund, hvor jeg jo selv er vokset op, fortæller Anders Matthesen, der havde en fest med at bringe de gamle figurer til live.

LÆS OGSÅ: Anders Matthesen fejlopereret: Nyt show bliver påvirket

- Der er en scene, hvor de alle sammen er samlet til Askes fødselsdag, og det var klart den største fest at skrive. Det er rent filmtrailer-materiale. Terkel er jo ikke med i resten af bogen, men det var fedt at kunne tage ham frem til glæde for dem, der måske har gode barndomsminder med ham.

Anders Matthesen sætter en ære i aldrig at gentage sig selv, og understreger, at ’Ternet Ninja’ ikke er en fortsættelse af ’Terkel i Knibe’.

- Jeg har enorm integritet og beskyttertrang overfor mine figurer, og jeg har sagt nej til flere millioner kroner af folk, der ville have Stewart til at medvirke i en øl-reklame. Jeg føler ikke, at jeg var færdig med ’Terkel’-universet, og derfor synes jeg, det giver mening at arbejde videre med det.

LÆS OGSÅ: Mick Øgendahl: Her er sandheden om min 'krig' med Anders Matthesen

Ninja-dukken opstod i Anders Matthesens hovede som et tegneseriefænomen. Som en aggressiv, rapkæftet ninja som han ikke kunne lade være med at tegne, hvergang han fik en kuglepen i hånden.

- Jeg blev nysgerrig efter at finde ud af, hvad der lå i den her figur. Først overvejede vi en børnebogsserie. Mit forlag ville gerne have en tegneserie, men jeg ville gerne skrive en rigtig bog, og så gik jeg uopfordret i gang for cirka et år siden.

Anders Matthesen, der for tiden også koncentrerer sig om sit aktuelle standup-show ’Shhh’, som indtil videre kører frem til den 8. januar, har allerede ideer til flere ninja-bøger i hovedet. Han har desuden et udkast til en to’er hængende på væggen på sit kontor.

LÆS OGSÅ: Anders Matthesen annoncerer nyt show: Se hvor han optræder

- Universet er for alvor begyndt at åbne sig, og jeg har lyst til at skrive en til. Jeg har også ting liggende i skuffen til en slags selvbiografi om røverhistorier fra landevejen, men i første omgang er det oplagt for mig at gå videre med ’Ninja’-historien, hvis folk tager godt imod den første.

Han kan også sagtens se ’Ternet Ninja’ blive filmatiseret for sig, men der er ikke planlagt noget endnu.

Forsiden af Anders Matthesens debut-roman 'Ternet Ninja', som kan købes fra den 28. oktober.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress