Af - 02/09-16 07:05

Victor Landers forældre blev skilt: Sådan joker han sig ud af krisenVictor Landers forældre blev skilt: Sådan joker han sig ud af krisen

Den 22-årige danske standup-komiker Victor Lander stiller i Zulu Comedy Festival op med et show om sine forældres skilsmisse. Her fortæller han, hvordan den traumatiske oplevelse blev til komik.

storybild

Alt for mange børn har oplevet, at deres forældre blev skilt. Men de færreste stiller sig nok op på en scene og laver jokes om det. Det forsøger den 22-årige, danske komiker Victor Lander nu med showet ’Victors forældre skal skilles’.

- For to år siden blev mine forældre skilt. Jeg boede stadig hjemme og havde i længere tid godt kunne mærke, at der var noget galt, og en morgen kom min far så ned til mig på mit værelse og fortalte, at nu havde mor og far snakket i nat og besluttet, at de ville skilles. Det var ret hårdt at vågne op til, husker Victor Lander tilbage.

LÆS OGSÅ: Kendt komiker overrasker fans: Jeg er blevet far

Faderen flyttede ud, og efter et par måneder flyttede Victor også hjemmefra. Han var i gang med at ’uddanne’ sig som standupkomiker, men var meget påvirket af, at hans forældre ikke kunne tale sammen.

- Efter en uge forsøgte jeg at optræde med jokes om det, men det blev alt for upersonligt og overfladisk. Et halvt år efter prøvede jeg igen, men nu kom det alt for tæt på, og efter to linjer knækkede jeg sammen på scenen. Det var først, da jeg en dag besøgte min far i hans nye lejlighed, at jeg kunne se comedy i tragedien.

LÆS OGSÅ: Ny udfordring: Navngiv dit underliv efter den seneste film du så

Hans far viste stolt sin nye ungkarlehybel frem, og da Victor fik øje på faderens nye glasbord, kunne han pludselig grine af situationen.

- Standup har helt sikkert hjulpet mig videre. Jeg vil ikke sige, mine forældres skilsmisse var værre end så mange andres, jeg havde bare noget, jeg skulle have bearbejdet. Min mor kommer og ser showet i Aarhus. Hun vil ikke have, at min far kommer, så jeg filmer det, og så ser jeg det med ham senere.

LÆS OGSÅ: TV: Mila Kunis afslører: Sådan ser Ashton Kutchers penis ud

Under Zulu Comedy Festival er Victor Lander også aktuel med Jonas Kjærsgård og Lasse Madsen og showet ’3 jyske drenge’

Se Victor Lander til Zulu Comedy Galla fra 2014:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress