Tillykke med fødselsdagen: Derfor er Peter Falktoft en enerTillykke med fødselsdagen: Derfor er Peter Falktoft en ener

Risskov-drengen, der gjorde lynkarriere i Danmarks Radio og siden blev en af Danmarks mest profilerede tv- og radioværter, runder i dag et skarpt hjørne. Metroxpress ønsker Peter Falktoft stort tillykke med de 30 år.

Bildstrecke im Grossformat »

Den 14. august 1985 kom Peter Falktoft til verden. Han voksede op som enebarn i Risskov i det nordlige Aarhus på den rigtige side af Grenåvej, hvor han boede sammen med sin mor.

I 2008 startede han på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han i 2009 kom i praktik på P3 hos Adam Duvå Hall og Sara Bro. Peters skarpe hjerne og rapkæftede tilgang til radiomediet gav ham lynhurtigt stjernestatus i Danmarks Radio, som i 2011 tilbød ham sit eget radioprogram. Han fik studiekammeraten Esben Bjerre med på holdet, og radiosuccesen 'Monte Carlo' var født.

LÆS OGSÅ: Peter Falktoft skal designe sneakers

Siden har Peter delt vandende i Danmark og blandt sine kollegaer med hurtige Twitter-udbrud og kække tv-stunts. Ligesom legekammeraterne Nik og Jay, enten elsker du eller hader ham, og han er ikke bange for at provokere.
Peter har sammenlagt 325.000 fans på de sociale medier, han har vundet priser og været på forsiden af Euroman.

Han hylder Kanye West, følger FC Barcelona og hygger sig med sin hund, bulldoggen Rihanna.

LÆS OGSÅ: Falktoft splitter danskerne med Facebook-opdatering

Peter Falktoft er en ener, der med kæmpe vinger bagud og godt humør er en stor fornøjelse at følge her på hamstertæppe-fabrikken.
Her fra metroxpress skal der lyde et stort tillykke med de 30 år.

Hilsen fra vennerne:

Nikolaj Koppel, underdirektør i Tivoli og Esbens 'far'
- Kære Peter. Esben er min førstefødte søn, og han har skænket mig mit første barnebarn. Derfor kommer jeg aldrig til at elske dig helt så meget, som jeg elsker Esben. Til gengæld er du en af de sejeste, modigste og sjoveste personer, jeg kender – både personligt og professionelt. Bliv ved med at være det.
Tillykke og kh fra Nikolaj

Sara Bro, radiovært, P3
- Kære Peter. Tillykke med 3-0. Du er Adams og min førstefødte, og jeg ved, at han er ligeså stolt af dig, som jeg er. I vores verden er du kun fem år gammel, og det er lidt svært at fortå, at du kan så mange ting allerede. Både lave radio, tv og ballade og få likes og selv købe dine egne busannoncer. Men vi så fra du trådte dine første babyskridt på DR, Adam og jeg, at du er et sandt naturtalent, og du har folkets kærlighed. Også min kærlighed. Sara.

Adam Duvå Hall, tv-vært, TV3
- Tillykke min dreng. Og husk at holde dig fra husfisse og klatgæld.

Felix Smith, tv-vært, TV 2
- Peter er som en bror for mig, og vi har et stærkt bånd både privat og arbejdsmæssigt. Han er gudfar til min søn og en af mine bedste venner. Jeg elsker hans bulldogs manerer og hans syn på verden, og jeg vil altid være der for ham. Tillykke og velkommen i de voksnes rækker.

LÆS OGSÅ: 'Monte Carlo' åbner med rekord-seertal: Men seerne er splittet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress