Af - 01/11-16 16:06

Se Irinas håbløse ansøgning til 'Den store bagedyst'Se Irinas håbløse ansøgning til 'Den store bagedyst'

"Jeg hader faktisk at bage."

storybild

(Billede: Covermodel)

DR har i dag åbnet for tilmeldingen til næste års udgave af 'Den store bagedyst'.

Har du det, der skal til for at blive en ny mesterbager, skal du først igennem en lang række skarpe bage-spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Juliane om ’Bagedyst’-exit: ’Noller at se sig selv på tv’

Metroxpress ringede til tv-erfarne Irina Olsen og bad hende udfylde tilmeldingsskemaet - vurder selv, om hun ville komme i betragtning.

Navn?
- Irina Olsen

Alder?
- 29 år.

Har du børn?
- Ja, en datter på halvandet år. Allessia.

Beskæftigelse?
- Blogger, tv-personlighed.

Hvilke andre fritidsinteresser har du?
- Det er i hvert fald ikke bagning. Jeg kan godt lide at lave mad…Fritidsinteresser? Det er der ikke tid til, når man har arbejde og barn. Måske Netflix?

Hvor længe har du bagt?
- Haha, jeg har prøvet ihærdigt det sidste halve år. Det er jo pinligt. Nu hvor Allessia kan spise den slags ting, så prøver jeg, men det går galt hver gang, så jeg bestiller udefra.

Hvem har lært dig at bage?
- Der er mange, der har prøvet. Den seneste er min mor. Min bedste veninde er den vildeste bager. Hun har sin egen virksomhed, hvor de bager kager, så heldigvis kan jeg få hos hende.

Hvorfor kan du godt lide at bage?
- Faktisk så vil jeg heller alt andet end at bage. Sidste gang jeg skulle bage var til min datters fødselsdag. Jeg kunne næsten ikke sove dagen før, for jeg vidste, det ville gå galt. Jeg hader faktisk at bage.

Hvor ofte bager du?
- Jeg prøver at gøre det, når jeg skal - fx til fødselsdage og den slags.

Hvor bredt er dit bagerepetoire?
- Det er de der færdiglavede mel-ting, hvor man bare skal hælde vand i. Så har man brød. Men selv det kan jeg fucke op.

Hvad er din erfaring med småkager?
- Dem vil jeg aldrig nogensinde kaste mig ud i at bage. Man kan jo købe dem for ingen penge.

Har du en kage, som er kendetegnende for dig?
- Haha, jeg ved faktisk ikke, om jeg nogensinde har prøvet at bage en kage.

Hvad gør den speciel? Hvordan er den blevet din særlige kage? Hvad er historien omkring den?
- Hvis jeg skulle bage noget, ville det nok være chokoladekage, for det er det nemmeste, jeg lige kan komme i tanke om.

Hvorfor vil du gerne deltage i ’Den store bagedyst’?
- Haha, det har jeg heller ikke lyst til. Jeg har faktisk aldrig set et afsnit. Det interesserer mig overhovedet ikke.

Hvem er din favoritdeltager fra tidligere programmer og hvorfor?
- Jeg kender faktisk en, der har vundet det. Annemette Voss. Jeg følger hende på Instagram, og hun laver de vildste kager.

Er du medlem af bageklubber, og/eller har du en blog?

- Haha, en bageklub? Jeg har en blog, hvor jeg faktisk har nævnt et par opskrifter, men det har ikke været bageopskrifter.

LÆS OGSÅ: TEST DIG SELV: Hvilken deltager fra 'Den store bagedyst' ligner du mest?

Har du taget kurser/uddannet dig indenfor madlavning eller bagning?
- Nej, men det kan godt være, jeg burde.

Har du nogensinde arbejdet professionelt med madlavning eller bagning?
- Gud, nej. Det er slet ikke den vej, jeg skal gå.

Hvad drømmer du om at opnå i livet?

- I hvert fald ikke noget der har med kager at gøre.

Hvad synes du har været din største bedrift indtil nu?
- Hvis det er indenfor madlavning, så har jeg for ikke så lang tid siden lavet nogle boller, som var spiselige. Jeg er faktisk ret god til at lave mad bare ikke indenfor bagning. Jeg tror, jeg har en forbandelse over mig, når det kommer til kage og brød.

Har du tidligere været på tv?
- Ja.

Har du indenfor et halvt år meldt dig til andre TV-programmer?

- Nej. Jeg melder mig ikke, jeg bliver ringet op.

Har du været dømt for kriminalitet?
- Nej, det har jeg ikke.

Andet du gerne vil tilføje?
- Lad være med at ringe mig op. Jeg vil ikke være med haha.

Er du selv interesseret i at stille op i 'Den store bagedyst' finder du tilmeldingsskemaet HER.

P.S. Irina har selvfølgelig ikke tænkt sig at melde sig til 'Den store bagedyst'.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress