08/03-15 16:59

Beyoncé og Lady Gaga skriver brev til Tysklands MerkelBeyoncé og Lady Gaga skriver brev til Tysklands Merkel

Kvinders rettigheder skal højt på dagsorden, skriver 35 kendte i brev til Merkel, som er vært for G7-topmøde.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

En lang række berømtheder, herunder sangerinderne Beyoncé Knowles og Lady Gaga samt skuespillerinden Meryl Streep, har skrevet til den tyske forbundskansler og opfordret hende til at sætte kvinders rettigheder højere på dagsorden.

Det sker på kvindernes internationale kampdag, som 8. marts hvert år sætter fokus på kvinders rettigheder over hele verden.

Brevet er stilet til Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, der er vært for dette års G7-topmøde i juni, og Sydafrikas sundhedsminister, Nkosazana Dlamini-Zuma, som er formand for Den Afrikanske Union.

LÆS OGSÅ: Mænd tjener forsat mere end kvinder

De har begge indkaldt til et topmøde for kvinder i år.

G7 er en gruppe af syv af verdens førende industrialiserede nationer, som hvert år mødes og diskuterer emner, der står højt på den internationale dagsorden. EU deltager som regel også, mens Rusland ikke deltager hvert år.

Foruden de amerikanske berømtheder har 32 andre indflydelsesrige kvinder underskrevet brevet, herunder mediestifteren Arianna Huffington, chef for Facebook Sheryl Sandberg og skuespillerinden Charlize Theron.

LÆS OGSÅ: BLOG: Den hjælpende hånd føles som en lussing i ansigtet

- Fattigdom er sexistisk, og vi får det ikke udryddet, medmindre vi indser, at piger og kvinder får en dårlig behandling, og indtil ledere og borgere verden over arbejder sammen på reelle forandringer, lyder det i brevet.

One, en engelsk ngo grundlagt af U2's forsanger Bono, har offentliggjort en rapport, der siger, at færre kvinder end mænd har haft gavn af de fremskridt, der er gjort mod ekstrem fattigdom siden 2000.

Ifølge rapporten tegner kvinder sig stadig for to tredjedele af verdens analfabeter.

/ritzau/dpa

LÆS OGSÅ: Mænd er mere selvoptagede end kvinder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress