Af - 26/08-15 19:05; Opdateret: 26/08-15 19:20

Hans Pilgaard: - Jeg skammede mig over at være bøsseHans Pilgaard: - Jeg skammede mig over at være bøsse

Den kendte TV-vært fortæller i den nye bog 'Må jeg være fri', at han i mange år skammede sig over at være til fyre.

Bildstrecke im Grossformat »

52-årige Hans Pilgaard har altid virket åben om sin seksualitet. Sådan har det i hvert fald set ud udadtil.

Men i en ny bog 'Må jeg være fri', som udkommer den 3. september på Forlaget Sidespejlet, fortæller den folkekære tv-personlighed ærligt, at han ikke altid haft nemt ved at erkende, at han var til fyre.

- Jeg ville helst skære det væk. Jeg følte skyld og skammede mig over, at jeg var til fyre. Jeg ville helt fjerne det, fordi det ville være nemmere uden. Jeg tror, at det handler om, at man i den alder i begyndelsen gerne vil være lige som alle andre, men på et tidspunkt så ønsker man at skille sig ud fra mængden. Men det eneste område, hvor jeg ikke ønskede at skille mig ud, var i forhold til min seksualitet. Og jeg kunne godt mærke, at jeg var anderledes end mine klassekammerater, fortæller Hans Pilgaard.

LÆS OGSÅ: Storstilet TV2-program på kant med privatlivets fred i Frankrig

Ud over usikkerheden, om han nu var homoseksuel, mener Hans Pilgaard også, at en medvirkende årsag til, at han skammede sig over at være til fyre, og at han havde det så svært ved at erkende det, var, at homoseksualitet stadig var et tabu i befolkningen.

- Jeg har talt med mange andre bøsser om det, og vi har alle sammen været igennem en periode – kortere eller længere – hvor vi følte, at det var nemmere, hvis vi ikke var bøsser, for så skulle vi ikke hele tiden forklare og forsvare os. Det har været dybt forankret i mig, at jeg er vokset op med, at man som mand skal have kone og børn.

LÆS OGSÅ: Ny homo-udtalelse fra DF'er vækker harme: De 'afviger fra dansk kultur'

LÆS OGSÅ: Hans Pilgaard rystet: DF'er kaldte homo'er unaturlige - nu har hun blokeret ham på FB

- Jeg tror også, at når jeg følte en skam over at være bøsse, så skyldes det også, at der ikke var ret mange kendte homoseksuelle i det offentlige rum. Det at være homoseksuel var fortsat et stort tabu i befolkningen og noget, som man ikke talte om. Desuden begyndte min seksualitet at spire og trænge sig på på et tidspunkt, hvor sygdommen aids dukkede op. Så det at være bøsse og have sex var forbundet med død, og mange døde også. Det var virkelig skrækkeligt, lyder det fra Hans Pilgaard.

Blandt de øvrige medvirkende i 'Må jeg være fri' er Lise Nørgaard, Michael Gravgaard, Camilla Andersen, Tulle Krøyer og Søren lLaursen, forperson for LGBT Danmark.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress