Af - 08/09-16 11:13; Opdateret: 08/09-16 11:30

Kendt tv-vært springer ud: - Jeg er til fyreKendt tv-vært springer ud: - Jeg er til fyre

Det har været en lang proces for den 32-årige tv-vært.

Bildstrecke im Grossformat »

Der er sandsynligvis en del pigehjerter, som i dag bliver knust. Den charmerende vært på Aftenshowet Mikkel Fønsskov fortæller i et stort interview i Femina, at han er til fyre.

Den 32-årige tv-vært fortæller, at det var meget svært for ham at tage springet og fortælle omgivelserne, at han er til fyre. Og det faktum, at han også er offentlig kendt, gjorde kun springet sværere.

– Ja, det har været medvirkende til, at jeg var så langsom i optrækket. Det har forstærket min skræk for at ryge i en bestemt kasse. Jeg var frygtelig bange for, at folk ville se mig på skærmen og i stedet for at tænke: Nå, Mikkel er vært i aften, ville tænke: Nå, det er ham bøssen, der er vært i aften. Ofte tænker folk ikke umiddelbart, at jeg er homo, og mange bliver overrasket, når de finder ud af det. Gennem tiden har jeg fået mange mails og henvendelser på sociale medier fra kvinder, der gerne ville drikke kaffe eller gå en tur. For ret nylig begyndte jeg ganske enkelt at svare: ”Tusind tak for tilbuddet, men jeg er til fyre”. Så nemt kan det være, og det har været en stor befrielse at nå dertil, fortæller han ærligt til Femina.

Mikkel Fønsskov beskriver, at han tidligere havde en skræk for at tale med andre mænd om sin seksualitet. I dag er han åben og ærlig, og han beskriver selv, at det har gjort livet lettere både for sig selv og sine omgivelser.

– Alting er nemmere nu, også for mine omgivelser. Nu kan jeg jo gøre grin med mig selv på en anden måde og tale åbent om, hvad sker i mit liv. Jeg har en helt anden ro i mig selv. Jeg var længe om at nå herhen, og jeg må bare for mit eget vedkommende konstatere, at selv i et samfund, hvor det jo ikke er nogen kæmpe ting at være bøsse eller lesbisk, er det heller ikke nødvendigvis helt ukompliceret.

Du kan læse hele interviewet hos Femina.

LÆS OGSÅ: Dybt berørt tv-vært udlover dusør: Nogen må have dårlig smag i munden

LÆS OGSÅ: For meget? Højgravid OG topløs på den røde løber

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewalds søn er født med ganespalte: - Jeg var flov over at skjule ham

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress