Af - 03/02-16 12:50

Husker du L:Ron:Harald? Se hvad den sønderjyske porno-gangster laver i dagHusker du L:Ron:Harald? Se hvad den sønderjyske porno-gangster laver i dag

Hvem har ikke sunget med på 'Mæ å min Kadett'?

Bildstrecke im Grossformat »

Kan du huske sangen 'Mæ å min Kadett'? Eller hvad med 'Langs i Køffenhaun'?

Det er selvfølgelig den sønderjyske rapper L:Ron:Harald, der står bag. Hvad laver han i dag? Og er han stadig sur på politiet?

Anders Hemmingsen fik fat i ham sent tirsdag aften på Facebook og her følger deres natte-chat:

LÆS OGSÅ: Selv hans søn kan ikke se forskel: Kan du se hvem DR's nye vejrvært ligner?

Hvem var L:Ron:Harald?

- Han var den allermest ekstravagant, hardcore, badass gangsta-rapper, der ever har sat sine sure fusser på denne klode. En art sønderjysk superhelt blot med omvendte fortegn.

Bliver du stadig genkendt?

- Temmelig meget faktisk, især i det skønne Sønderjylland, hvor min musik går i arv, og nye små gangstaz og hoes bouncer til mine soundtracks til Sønderjylland.

Er du stadig sur på politiet?

- Altid. Gotz noo love 4 Police.....!

LÆS OGSÅ: TV: 10 helt vanvittige scorereplikker fra Tinder

Hvad med din Opel Kadett? Kører du stadig i den?

- Næh. Tysk mekanik er sgu afløst af fantastiske Toyota. Et rigtigt Judas move, I know ya'll...

Har du en sjov episode fra dengang?

- Spillede til noget megaparty et sted i Midtjylland i 1998/1999 og delte backstage-telt med The Almighty God of Eurotrash, selveste Dr. Bombay. En lillebitte tynd starut, hvis eneste beskyttelse mod mit crew og jeg bestod i et tyndt stykke teltdug. Min makker Roit-A-Lot og vores outlaw tourchauffør og lydboss, Renéggeren havde hittet på, at jeg skulle steppe til den gode Docteur og rykke ham én på bærret. Og dette udelukkende fordi det ville udgøre en fin forside på EB, var de to knallerter rørende enige om. Puljen voksede, men jeg holdt dog stand. Anderledes havde det selvfølgelig set ud, hvis det havde været DK's MINDST perverse rapper, der var nabo.

Hvad ville L:Ron:Harald rappe om i dag?

- Vel en klædelig opdatering af de klassiske rap topics: Piger, pistoler, politihad og prøjsisk discount-øl. Er der andet man kan rappe om da??!

LÆS OGSÅ: LISTE: Er det her Danmarks frækkeste bynavne?

Vi er mange der savner L:Ron:Harald, kommer han nogensinde tilbage?

- Lron er nu mit graffiti navn. Bruger rigtig meget af min tid på murmalerier.
Musikken er dog langtfra glemt. Er ved at være ved vejs ende med indspilningen af mit sjette album, der kommer til at hedde 'Grove Løjer'. Mit nye band hedder Hvidt Skidt, jeg kaldes 'Krapylet' i denne sammenhæng, og min makker Juste går under betegnelsen 'Skalpeter'. Dennegang er den smukke sønderjyske dialekt erstattet af mere gængs jysk. Universet er Hillbilly Holocaust, grov og sort humor, og stærkt udpenslet gangsta mutationslir med rigtig megen funk og oldschool flavor tilsat.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress