Af - 05/05-16 13:06

Derfor kludrer forældre rundt i deres børns navneDerfor kludrer forældre rundt i deres børns navne

Kludrer dine forældre også tit rundt i navnene?

Bildstrecke im Grossformat »

Det sker hele tiden. Du snakker med en du kender rigtig godt og kommer så til at kalde personen et forkert navn.

Du kender det måske også fra dine forældre. Din mor kommer konstant til at kalde dig ved din bror eller søsters navn.

Det er ikke helt tilfældigt, viser en ny undersøgelse fra Duke University i North Carolina USA.

LÆS OGSÅ: Liste: Kvinder med disse navne bliver forlovet i år

Menneskehjernen har det med at dele folk i ens omgangskreds ind i forskellige kamre. Når du kommer til at bytte rundt på dine venners navne, er det fordi disse venner ligger gemt i den samme 'kasse' i hjernen.

Så når du kommer til at sige forkert, er det ofte venner, der byttes rundt med andre venners navne og familiemedlemmer, der byttes rundt med andre familiemedlemmer.

- Det er en ubevidst fejl, som afslører, hvem vi regner for at være vores nærmeste, siger psykolog og hjerneforsker David Rubin til universitetets hjemmeside.

Forskerne har snakket med 1700 mennesker. Ud over at bytte rundt på familiemedlemmers navne, kommer man også til at kalde ens børn for familiens kæledyrs navn. Men kun hvis kæledyret er en hund. Kattejere laver ikke de samme fejl.

LÆS OGSÅ: QUIZ: Er du en vaskeægte slik-kender?

- Vores undersøgelse viser, at mennesket åbenbart har et tættere bånd til hunde end katte.

- Hunde reagerer også oftere på deres navn, end katte gør - så deres navn bliver brugt mere - måske derfor bliver navnet oftere byttet rundt med navne i familien.

Undersøgelsen viser også, at hvis navene lyder ens, er man mere tilbøjelig til at sige forkert.

Det spiller ikke nogen rolle, hvis de to personer, der bliver forvekslet, ligner hinanden. Aldersforskellen betyder heller ikke noget. Så uanset hvor lidt du ligner din bror eller søster, vil din mor stadig sige forkert.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress