Af - 19/11-16 12:56; Opdateret: 19/11-16 15:04

‘Super Size Me’-stjerne åbner sin egen fastfood-biks‘Super Size Me’-stjerne åbner sin egen fastfood-biks

I 2004 lavede han en kritisk dokumentar om fastfood - nu åbner han sin egen fastfood-restaurant.

storybild

Morgan Spurlock på besøg i København i 2004. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Hvis der er én ting, vi lærte af den voldsomt populære dokumentarfilm ‘Super Size Me’ fra 2004, så er det, at fastfood kan være katastrofalt for dit helbred.

I hvert fald hvis det bliver indtaget i store mængder, hvilket instruktør Morgan Spurlock i den grad gjorde i filmen. Her levede han udelukkende af McDonald’s-mad i en måned, hvilket blandt andet førte til hjerteproblemer undervejs.

Men det er 12 år siden, og tilsyneladende har Morgan Spurlock nu fået et lidt mere positivt syn på fastfood. I denne weekend åbner han således sin egen fastfood-restaurant i Ohio, skriver lokalmediet ABC6.

Holy Chicken hedder restauranten, som i første omgang vil køre i en begrænset periode, inden den efter planen åbner permanent ved årsskiftet.


Og Morgan Spurlock lover, at det bliver et ‘bedre fastfood-produkt’, der bliver langet over disken i hans restaurant.

- Jeg har opfostret vores høns selv. De er fri for antibiotika, hormoner og alt andet, siger han til ABC6.

Men der er stadig tale om friturestegt kylling, hvilket gør, at det næppe kan kaldes helse-kost. Spurlock selv indrømmer da også, at maden hos Holy Chicken kun er ‘sundt-agtigt’.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress