Af - 25/06-15 14:43

TV: Her tæver Steven Seagal to russere - eller gør han?TV: Her tæver Steven Seagal to russere - eller gør han?

Den 63-årige actionstjerne gav to russere klask i kampsport til et stort stævne, men onde tunger kalder det for mere opvisning end kamp.

Actionstjernen Steven Seagal er kommet i modvind efter at have vist sine evner til en russisk kampsportsturnering i slutningen af maj.

Stjernen insisterer på, at han reelt giver de to russiske kæmpere kam til deres hår, mens kritikere mener, at de to smider sig i måtten for et godt ord, og at bedriften ikke har noget med Seagals sorte bælte at gøre.

Uanset hvad, så får den 63-årige tidligere actionsstjerne i hvert fald det hele til at se legende let ud, men om hans ophøjede ro under kampen kommer fra årevis af erfaring og sin angivelige rang af at være syvende dans sortbælte indenfor aikido - eller om de russiske modstandere smider sig for action-koryfæet er svært at sige.


Se videoen af løjerne øverst i artiklen.

Det amerikanske sladdermedie TMZ har prøvet af få Seagal til at forholde sig til kritikken, men her afviser den 63-årige actionmand kritikken.

LÆS OGSÅ: TV: Kan du genkende denne hårdtslående actionstjerne?

- Jeg skal prøve mit yderste for ikke at blive fornærmet. Jeg har dyrket kampsport hele mit liv, hvordan kan det være fup? lyder det fra Steven Seagal overfor TMZ.

Derefter indleder han en forklaring om, hvordan modstandere er mere villige til at bide i måtten, hvis de føler, at deres arme er ved at brække.

Seagal er ud over sine film berømt for at have et særdeles godt forhold til den russiske præsident Putin, og har besøgt det store land mod øst til adskillige sportsstævner.

LÆS OGSÅ: TV: Afdød actionstjerne hyldes i ny musikvideo

Uanset om man mener, at den aldrende action-mand stadig har evnerne i behold, så må man sige, at han bærer en vis lighed til Bud Spencer i den lethed, hvormed han tvinger sine modstandere i gulvet.

Nedenfor ses Bud Spencer og sin faste filmmakker, Terrence Hill, der spillede sammen i stribevis af spaghettiwesterns. I klippet er det en række bodybuildere, der får nogle på kassen.

LÆS OGSÅ: Efterfølger til populær vampyrfilm på vej?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress