Af Ritzau/Underholdning - 21/06-16 08:22

Se videoen: Selena Gomez snubler på scenenSe videoen: Selena Gomez snubler på scenen

Selena Gomez var heldigvis hurtigt på benene igen, efter hun vrikkede om i sine høje hæle under en koncert i Tulsa i delstaten Oklahoma.

Torsdag kollapsede rocksangeren Meat Loaf under en koncert på grund af dehydrering, og i weekenden faldt popdrengen Justin Bieber ned i en faldlem under en optræden i Canada.

LÆS OGSÅ: Designer afslører: Så hot er Selena i kommende Louis Vuitton-kampagne

Nu lider den tredje musikalske megastjerne på under en uge samme skæbne som sine kolleger, og offeret denne gang er Biebers ekskæreste, Selena Gomez.

Mandag gav sangerinden koncert i Tulsa, Oklahoma, i forbindelse med sin turné, "Revival World Tour", men mens hun sang nummeret "Kill Em With Kindness", gik det helt galt for sangsilden.

Den 23-årige Grammy-nominerede stjerne snublede i sine høje hæle og faldt durk mod scenegulvet. Heldigvis kom hun hurtigt på benene igen og udbrød:

LÆS OGSÅ: LISTE: Disse ting forlanger Selena Gomez, når hun er på turne

- Første fald på hele den forbandede tour - kan I tro det, Tulsa?, råbte hun til publikummet, der klappede hende op, mens hun tilføjede:

- Nå, nu er jeg forbandet, lød det fra hende, hvorefter hun fortsatte koncerten, hvor hun slap - eller faldt.

Selena Gomez brød igennem som Disney-skuespillerinde som blot 10-årig, ind til hun for alvor etablerede sit navn som sangerinde med udgivelsen af debut-solopladen "Stars Dance" i 2013.

LÆS OGSÅ: Medie: Selena Gomez kysser med 16 år ældre skuespiller

Det texanske teenageidol kommer forbi Danmark med sin "Revival World Tour" til efteråret, når hun giver koncert i Forum i København lørdag den 15. oktober.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress