Af - 20/04-15 19:17

Vil du ringes op af Jay Z? Så skal du kigge med herVil du ringes op af Jay Z? Så skal du kigge med her

Den amerikanske rapper Jay Z er rigtig glad for, at folk bruger hans nye streamingtjeneste.

Bildstrecke im Grossformat »

Store musiknavne gør lige nu deres for, at Tidal slår Spotify af pinden, når det kommer til streaming af musik. Se, hvem det drejer sig om i galleriet her.

Hvis du ikke har købt adgang til Jay Z's nye streamingtjeneste, Tidal, så er det her måske en grund til at få det gjort. De tilbyder nemlig en ret unik form for "kundeservice".

De ringer op til nogle af de nye kunder, som bliver takket for at have købt sig adgang. Og det er ikke hvem som helst, der ringer. Det gør Jay Z nemlig selv, skriver Business Insider, der har snakket med Vania Schlogel fra Tidal.

- Jay Z har ringet til nogle af sine fans, og en af dem havde den sjoveste kommentar. Han sagde, at 'det her er det bedste opkald fra en kundeservice, som han nogensinde har fået', siger hun.

LÆS OGSÅ: Rihanna skaber på ny splid imellem Jay Z og Beyoncé

Om man skal være decideret fan af Jay Z, eller om man bare behøver at købe sig adgang til Tidal, fortæller Vania Schlogel ikke. Men noget tyder på, at chancen bliver større, hvis man lytter til hans musik.

Han er nemlig ikke den eneste, der har haft fat i telefonen for at snakke med fans. Det gælder også for Jack White og "flere andre højprofilerede musiknavne."

Som musiker på Tidal får man adgang til sin egen side, hvor man kan følge med i, hvem der lytter til ens musik. Ud over muligheden for at se statistik over, hvordan ens albums klarer sig, kan man også finde kontaktinformationer på lytterne.

LÆS OGSÅ: Jay Z og Beyonce giver sjældent indblik i deres bryllup

Det er en af de ting, som gør Tidal unikt, og som de vil bruge i forsøget på at indhente og overhale Spotify, der er altdominerende på markedet for streaming af musik. Her kan du læse en eksperts bud på, om det vil lykkes.

Jay Z købte i marts Tidal for 380 millioner kroner, og han kæmper nu for at få det etableret på markedet. Hans firma, Project Panther Ltd., overtog med købet af Tidal også tjenesten Wimp, som de fleste kender herhjemme, og som nu er lukket ned.

'Efter at have lanceret TIDAL med stor succes i USA, Canada, England og over 20 andre lande har vi besluttet at erstatte WiMP med TIDAL. Det er derfor ikke længere muligt at oprette en ny WiMP-konto', står der på Wimp's hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Nu kommer det: Giganternes musikkrig bliver irriterende for dig


LÆS OGSÅ: Fem grunde til at Jay Z taber til Spotify

LÆS OGSÅ: Derfor skifter store popstjerner til mystisk profilbillede

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress