Af - 27/03-15 12:18

Fyret Top Gear-vært gjort til grin med top-10 listeFyret Top Gear-vært gjort til grin med top-10 liste

Den fyrede Top Gear-vært Jeremy Clarkson får en verbal bredside af journalist og tidligere America's Got Talent-dommer, Piers Morgan. Samtidig får han 10 livet-går-videre- råd med på vejen.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

- Kære Jeremy.

Sådan starter den britiske journalist og tidligere America's Got Talent-dommer, Piers Morgan, sit sarkastiske og helt uden omsvøb nedladende karaktermord på den for nyligt fyrede Top Gear-vært, Jeremy Clarkson.

LÆS OGSÅ: BBC bekræfter fyring af populær Top Gear-vært

Morgans kommentar, udgivet i den britiske avis Daily Mail, behandler episoden, der fik Clarkson fyret fra det populære BBC-program. Et program han besad i 13 år, indtil han overfaldt produceren, Oisin Tymon, som efterfølgende måtte en tur på skadestuen.

- Du gav virkelig ikke BBC mange valgmuligheder. Man kan ikke bare slå et medlem af sit eget produktionshold i rapkæftet og vredesfuld fuldskab – uanset hvor kold maden er (angiveligt årsagen til, at Clarkson gik amok, red.).

LÆS OGSÅ: Formel 1-verdensmester støtter fyret Top Gear-vært

Herefter fortsætter Piers Morgan, som selv har en blakket fortid med Clarkson. De to kom nemlig op at slås under British Press Awards i 2004.

- Som det eneste andet menneske, du nogensinde har slået, mener jeg, at du med al sandsynlighed kunne have argumenteret for, at du slår med en så patetisk svaghed, at det end ikke kan betragtes som et slag. (…) Min 3-årige søn slår hårdere end det. Ærlig talt føles det mere som at blive slået over kinden med en våd klud.

Piers fortsætter og deler ud af egne, bitre erfaringer, som Jeremy kan finde nyttige. Selv, har Piers nemlig prøvet at miste sit job og blive ekskluderet fra mediebranchen:

- Lad være med at overfuse dine tidligere chefer. Det virker bare ynkeligt. Meget bedre at gøre som mig, efter jeg blev sparket ud af The Mirror. Land nogle bedre og større jobs, som for eksempel at være dommer på America's Got Talent eller at afløse Larry King på CNN.

Slutteligt siger Piers Morgan:

- Som den ekspert jeg er inden for at blive fjernet fra højt profilerede mediestillinger, føler jeg mig kvalificeret til at give dig følgende råd:

1) Hop om bord på et fly og tag til et varmt og afsides sted. Sluk din telefon og åbn et par flasker af din favorit rosé.

2) Lad være med at takke ja til et nyt job lige foreløbig. Du vil blive overrasket over, hvem der ringer, og hvem der ikke ringer, med jobtilbud.

3) Gå ud med et offentligt statement, der fortæller, at du rent faktisk ikke er død.

4) Gør noget normalt igen. Send et brev. Det havde jeg ikke gjort i 11 år, og jeg vidste ikke engang, at man ikke længere skulle slikke bag på frimærkerne. Da jeg prøvede, sad det fast på min tunge.

5) Lad være med at overfuse dine tidligere chefer. Det virker bare ynkeligt.

6) Kom i form. Jeg ved, at det er bandlyst for dig, men det er ekstremt hjælpsomt i processen med at rense sit sind. Start langsomt. Samme halv-snegle-fart, som du forlod pubben med på cykel den aften.

7) Brug mere tid sammen med din familie.

8) Hold hovedet koldt, når fulderikker driller dig på gaden. Lad os være ærlige. Du er selv én af dem. Giv dem et overskuds-agtigt grin og tænk på, at du nok er mere end 500 millioner kroner mere værd end dem.

9) Se en kamp med dine elskede Chelsea. Fodbold er fantastisk terapeutisk.

10) Lad være med at tænke på at starte en ny karriere i USA. Dine tænder klarer den aldrig derovre.

De ti råd fra Piers kan ses i sin oprindelige form HER.

LÆS OGSÅ: Avis: Top Gear-vært Jeremy Clarkson får sparket onsdag

LÆS OGSÅ: Ballade i BBC: Populær vært er smidt i skammekrogen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress