Af - 21/12-15 10:59

Stort galleri: De kendte vi mistede i 2015Stort galleri: De kendte vi mistede i 2015

2015 blev året, hvor vi tog afsked med en række store forfattere, sportsfolk og musikere. Her har vi samlet de største – både nationalt og internationalt.

Bildstrecke im Grossformat »
Danmark mistede en af sine absolut største forfattere og samfundskritikere, da 'Store Klaus' den 4. april sov stille ind efter længere tids sygdom. Rifbjerg vandt gennem sin karriere store priser som De Gyldne Laurbær og Nordisk Råds litteraturpris, og han stod bag betydelige værker som 'Den Kroniske Uskyld', 'Leif Den Lykkelige' og digtsamlinger som 'Konfrontationen' og 'Bjerget i himlen'. Rifbjerg blev 83 år. Den kendte ejendomsmægler, som fik sit folkelige gennembrud i TV 2-programmet Liebhaverne, mistede livet den 23. april. Jan Fog blev ramt af en virusinfektion i forbindelse med en stamcelletransfusion under sit kræftbehandlingsforløb. Han blev 66 år. Den danske musiker blev folkeeje, da han sammen med sin kone Grethe vandt det europæiske Melodi Grand Prix i London i 1963 med sangen 'Dansevise'. Han døde den 21. marts i år i Holte. Jørgen Ingmann blev 89 år. Den danske cykelrytter og formand for Danmarks Cykle Union døde den 10. januar, 70 år gammel. I sin karriere satte Peder Pedersen blandt andet verdensrekord på 1.000 meter. Senere blev han politimand i Gentofte og leder af færdselspolitiet på Fyn. Den folkekære komiker, sanger og entertainer, kendt fra duoen Monrad & Rislund, døde pludseligt den 20. november i en alder af 64 år. Monrad var uddannet folkeskolelærer, men brød igennem som afholdt entertainer allerede i 1970'erne. Den tidligere Venstre-kirkeminister, der sad i Folketinget fra 1994-2005, døde den 4. oktober. Tove Fergo var minister i fire år i Anders Fogh Rasmussens regering. Tove Fergo sad også i Københavns Borgerrepræsentation i otte år. Hun blev 69 år. Den danske forfatter debuterede i 1957 med romanen 'De Nøgne Træer'. Tidligere var han aktiv modstandsmand. Tage Skou-Hansen var en aktiv Aarhus-borger, og de fleste af hans romaner handler om netop smilets by. Han blev 90 år. Den danske bokser var et stort talent i begyndelsen af 00'erne, og i sin professionelle karriere var han ubesejret, da han på grund af en skade blev tvunget til at indstille karrieren i 2009. Senere blev Anders Hugger lærer. Den 2. august blev han fundet død i Bokseklubben Olympias lokaler. Han blev blot 34 år. Den danske fodboldspiller, som særligt i Italien blev et stort navn, døde 11. august efter længere tids sygdom. Harald Nielsen, som fik navnet Guld-Harald, er en legende i italienske Bologna, hvor han scorede 81 mål i 157 kampe. Senere var Harald Nielsen med til at starte FCK, hvor han også blev det første æresmedlem. Han blev 73 år. Den danske SS-officer, der var mistænkt for morder på BT-redaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943, døde i marts i en alder af 93 år i Kempten, Tyskland. Kam blev efter krigen tysk statsborger. Han var i længere tid i fokus som en af de mest eftersøgte nazistiske krigsforbrydere, men han blev aldrig udleveret til retsforfølgelse i Danmark. Basketballspilleren, der var på landsholdet, var et af de største danske talenter. Med sine 212 centimeter var han spået en stor karriere. Den 13. maj blev han fundet død i sin seng i byen Jumet syd for Bruxelles. Obduktionen viste ikke dødsårsagen. Rasmus Glarbjerg Larsen blev blot 20 år. Riley B. King – eller bare B. B. King – blev verdenskendt med sin bluesmusik. Rolling Stone-magasinet kårede ham som den tredjestørste guitarist nogensinde. Amerikaneren var aktiv på scenen til det sidste. Han døde i Las Vegas den 14. maj og blev 89 år. Whitney Houstons datter, der også selv var sanger og kendt fra reality-tv, mistede livet den 26. juli. Hun blev i januar fundet livløs i et badekar og sov stille ind fem måneder senere. Bobbi Kristina Brown blev kun 22 år. Den markante britiske skuespiller med den karakteristiske dybe stemme dominerede både på film og i teaterverdenen. Det folkelige gennembrud fik han som skurk i James Bond-filmen 'Manden med den gyldne pistol' fra 1974. Sidst i sin karriere udgav han flere heavy-albums. Christopher Lee døde i London den 7. juni. Han blev 93 år. I oktober døde YouTube-stjernen Caleb Logan Bratayley pludselig af et hjertetilfælde Han blev blot 13 år. Caleb var en del af den kendte Bratayley-familie, der har millioner af fans, som følger med i familiens sjove hverdagsvideoer. Den tyske musiker og komponist, der nærmest ejede den såkaldte easy listening-genre, turnerede verden rundt fra 1964 til i år og udgav hundredvis af plader. Last blev mest kendt for sangene 'Games That Lovers Play' og 'Fool'. Han døde i Florida den 9. juni og blev 86 år. Den amerikanske skuespiller (4. marts 1947), der blev født på Island, fik sit gennembrud med Motorsavsmassakren, hvor han spillede rollen som Leatherface – en sindssyg kannibal. Senere fortsatte han karrieren som forfatter. Gunnar Hansen døde den 7. november. Det svensk-italienske sexsymbol, som fik det store gennembrud med La Dolce Vita fra 1960, døde den 11. januar i en alder af 83. Ekberg blev født i Malmö og fik en stor karriere, der startede med titlen som Miss Sweden og senere Miss Universe i 1951. Senere tog hun skridtet fra model til skuespiller, hvor hun blev en af tidens mest populære kvinder. Den amerikanske karakterskuespiller, der blev hele 101 år, blev især kendt som 'den gamle dame' i flere populære film. Blandt andet 'Wedding Crashers' fra 2005. Ellen Albertini Dow begyndte først sin skuespillerkarriere i 1985 i en alder af 72 år. Twin Peaks-stjernen, der blev kult med karakteren Log Lady i David Lynch-serien, døde den 28. september. Hun blev 71 år. Coulson var en udpræget teaterskuespiller og var også med i en lang række indie-film. Den amerikanske skuespiller var bedst kendt for rollen som spidsørede Spock i Star Trek. Men Nimoy kunne også skrive instruktør, digter, fotograf og musiker på cv'et. Han døde den 27. februar på Bel Air i Los Angeles i en alder af 83 år. Den tyske forfatter modtog i 1999 Nobelprisen i litteratur for sit omfattende forfatterskab. I 2012 blev han hædret som 'Årets Europæer' af Europabevægelsen. Ud over at være forfatter var Günter Grass også aktiv som grafiker og billedhugger. Han døde den 13. april i Lübeck. Grass blev 87 år. Den amerikanske musiker, der var forsanger i Stone Temple Pilots og Velvet Revolver, blev den 3. december fundet død efter et hjerteanfald i sin tourbus i Bloomington, Minnesota. Dødsårsagen var en farlig blanding af alkohol og stoffer. Weiland blev 48 år. Den verdenskendte journalist, som i 20 år var en fast del af '60 Minutes', mistede livet den 11. februar i en bilulykke på Manhatten i New York. Bob Simon var en erfaren krigskorrespondent, som nåede at rapportere fra 67 lande. Bob Simon blev 73 år. Den newzealandske rugbyspiller, der nævnes som en af spillets bedste nogensinde, brød for alvor igennem i 1994, hvor 'All Blacks' blev nummer to ved VM i Sydafrika. Den 18. november døde han pludseligt af et hjertestop i en alder af 40 år.

Det er blevet tid til at kigge tilbage og mindes de markante personligheder, der i 2015 sagde endeligt farvel.

LÆS OGSÅ: Fog får smukt farvel: Sådan skal han bisættes

I Danmark var det folkekære mennesker som Jan Fog, Klaus Rifbjerg og Jan Monrad, som til manges fortvivlelse gik bort.

LÆS OGSÅ: Whitney Houstons datter er død efter seks måneder i koma

Se galleriet øverst i artiklen, hvor vi har samlet 25 kendte personer – både fra indland og udland – som tog herfra i årets løb.

LÆS OGSÅ: Komiker og entertainer Jan Monrad er død

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress