Af - 30/05-16 22:42

Dan Rachlin raser mod sønnens skole: For dårligt med dødslister sidste skoledagDan Rachlin raser mod sønnens skole: For dårligt med dødslister sidste skoledag

Dan Rachlin skælder ud på sønnens skole, efter drengen endte på en såkaldt 'dødsliste' sidste skoledag.

Bildstrecke im Grossformat »

Sidste skoledag endte uheldigt for Dan Rachlins søn, der går i 7. klasse.

For selv om han ikke selv gik ud af skolen, så var hans navn endt på en såkaldt 'dødsliste', som skolens 9. klasser havde lavet for at vise, hvem de ville jagte ekstra meget på dagen.

LÆS OGSÅ: Dan Rachlin i chok: - Mine børn er blevet overfaldet

Det resulterede i, at Rachlins søn kom i klammeri og tacklede en af de ældre drenge, der jagtede ham. Det skriver radioværten i et opslag på Facebook, som i skrivende stund har fået flere end 1.500 reaktioner.

- Dagen oprandt, og Max kom i clinch med adskillige overstadige 9. klasses elever, selv går han i syvende. Et af disse 'sammenstød' resulterede i at Max (som er en stærk fyr) tacklede en 9. klasses knægt. Hvilket jo er beklageligt, skriver Rachlin i opslaget.

LÆS OGSÅ: Fejrede sidste skoledag: Politiet forbød min udklædning

Han fortsætter med en opsang til skolen, som han ikke mener har været deres ansvar voksent.

- Nu har vi fået henvendelser fra såvel skolen som den tacklede knægts forældre.
Og jo! Det er vores dreng fra syvende klasse, som er problemet! Det er IKKE skolen og skolens ledelse, der skulle have så meget styr på deres elever, at 'dødslister' ikke forekommer, lyder det sarkastisk fra Rachlin.

LÆS OGSÅ: Slåskampe på sidste skoledag: Spyttede politiet i hovedet

BT har været i kontakt med Vallerødskolen, som sønnen går på. Her ønsker viceskoleleder Thomas Nyborg ikke at kommentere på den konkrete sag. han bekræfter dog, at episoden har fundet sted.

LÆS OGSÅ: Sidste skoledag: Elever smidt hjem efter tis i vandpistoler og dødsliste

- Det er vores ansvar, hvad der foregår i undervisningstiden herunder også arrangementer som sidste skoledag. 'Dødslister' - eller 'kærlighedslister', som jeg også har hørt dem blive kaldt, er uacceptable på vores skole, og hvis vi får kendskab til sådan en liste, så påtaler vi det overfor eleverne og handler med det samme, siger Thomas Nyborg til BT og tilføjer:

- Opstår der problemer i forbindelse med sådanne lister, kan det i yderste konsekvens betyde, at vi må aflyse dagen. At der så alligevel er sket en episode er rigtig uheldigt og vildt irriterende.

LÆS OGSÅ: Karamelkastere får sol sidste skoledag i weekend med regn

LÆS OGSÅ: 13.000 vil aldrig få en uddannelse efter sidste skoledag

LÆS OGSÅ: Endelig forstod de, hvorfor børnene ikke ville i skole

LÆS OGSÅ: Se billederne der ryster Kina: Her er børnenes vej til skole

LÆS OGSÅ: 24-årige Rasmus tager sagen i egen hånd: Kridter cykelsti op i Aarhus Midtby

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress