Af - 11/09-15 12:47

Gustav forulempet i IKEA: De råbte 'føj' og 'homosvin'Gustav forulempet i IKEA: De råbte 'føj' og 'homosvin'

Til sidst kunne realitystjernen ikke styre sit temperament.

Bildstrecke im Grossformat »

Gustav Salinas kunne i en alder af 25 år se tilbage på flere bedrifter. Se nogle af dem i galleriet.

Realitystjernen Gustav Salinas blev angiveligt udsat for en ubehagelig oplevelse, da han torsdag var i IKEA Gentofte med en date.

Parret kom gående hånd i hånd, da en gruppe unge overfaldt dem verbalt, fortæller Gustav på Facebook.

- I dag tog jeg i IKEA og gik hånd i hånd med min date, hvorpå der bliver råbt og skreget "homosvin" til os af en gruppe indvandrere. Vi går videre ind i IKEA, hvor vi står i køkkenafdelingen, hvor atter 3 indvandrerfyre siger "føj" og "hvor er i klamme", hvorefter jeg simpelthen ikke kunne styre mit temperament, og spurgte hvad deres problem var, hvorefter de siger til mig, at jeg er unormal, hvorefter jeg siger, at jeg godt forstår, hvorfor flere mennesker ikke bryder sig om dem, skriver han.

Det fik, ifølge Gustav, gruppen til at kalde ham racist, og der står kæden af for manden, der tidligere i år vandt 'Jeg er en Celebrity - Få mig væk herfra'.

- Jeg må indrømme, at jeg synes, det er meget mærkeligt, at de kalder mig racist. Hvis der er nogen, der er intolerante, må det da være dem. Nogen mennesker er virkelig fucked up i deres hoveder, skriver han.

Måtte skifte træningscenter
Og det er langt fra første gang, at han oplever at blive forulempet på grund af sin seksualitet, forklarer han til metroxpress.

- Nej, men det er aldrig noget, jeg skriver om, fordi jeg ikke vil generalisere folk, men man skal heller ikke finde sig i hvad som helst. Og det sidste, jeg er, det er racist. Halvdelen af min familie er fra Sydamerika, men der er altså et stort problem med indvandrerdrenge, som ikke kan finde ud af at té sig i samfundet.

- Jeg måtte også skifte træningscenter, fordi jeg hele tiden blev generet. Nu er jeg i Loaded, hvor der kun er Brian-typer, men de accepterer mig. Det er trist at skulle snakke om - især i disse tider med flygtninge, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Kæmpe realitydrama: Gustav smed Sy Lee af vogn

Kører med baseball-bat i bilen
Realitystjernen understreger, at det ikke er alle unge med mellemøstlig baggrund, der råber negative ytringer efter ham, men de er overrepræsenterede. Mange af Gustavs venner finder sig i tilråb, fortæller han, men det nægter Gustav. Han har dog ikke tænkt sig at anmelde sagen.

- Overhovedet ikke, jeg har været i retten så mange gange. Efter jeg blev overfaldet for to år siden, har jeg taget 15 kilo på, og jeg har et baseball-bat i min bil. Jeg siger ikke, at de skal acceptere mig, men de bliver nødt til at respektere mig. Det er alt, jeg beder om. Jeg finder mig ikke i noget mere.

Ikke kun folk med indvandrerbaggrund
Hos LGBT fortæller talsperson for hadforbrydelser, Ask Ulrich Petersen, at der er en undersøgelse på vej, der skal kaste lys over, hvordan det muslimske mindretals holdning til LGBT-personer er. Indtil den rapport foreligger, kan man kun gisne.

- Noget tyder på, at der er nogle dele af det muslimske mindretal, eller folk med ikke-vestlige synspunkter, som har de her opfattelser, og for hvem det kan være ekstra svært at acceptere folk med LGBT-baggrund. Men det forekommer også blandt etniske danskere, som tilhører nogle grupperinger, hvor maskulinitet og traditionelle familieformer har en stor værdi, forklarer han.

Metroxpress har været i kontakt med IKEA, og her lyder beskeden fra kommunikationsmedarbejder Mette Maria Starcke.

- Jeg kan ikke bekræfte, at der har været en episode, for vi er ikke blevet gjort opmærksom på det. Der kommer mange daglige besøgende, og det er ikke noget, der er blevet bemærket af vores medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Gustav løfter sløret: Dette skal jeg opnå, inden jeg fylder 30

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress