Af - 24/05-16 10:15

Kendiscaster efter Fie Laursens løgne: - Jeg er bange for, vi kommer til at se mere af detKendiscaster efter Fie Laursens løgne: - Jeg er bange for, vi kommer til at se mere af det

Den yngre generation befinder sig på en medielegeplads, hvor der ikke er nogen styring med dem, lyder det fra eksperter.

Bildstrecke im Grossformat »

Casteren Elisa Lykke er bange for, at vi kommer til at se flere lignende episoder som den med Fie Laursen i fremtiden. At den unge blogger- og realitygeneration vil gå rigtig langt for at fange publikums opmærksomhed.

- De unge føler, at de bliver nødt til at tage det til grænsen, hvor de ender med at begå et overgreb på dem selv. Derefter kommer chokket, siger Elisa Lykke.

Henrik German Qvottrup, der er ekspert i sociale medier og personlig branding, mener, at unge let kan ende i ekstremer på de sociale medier, fordi den ældre generation ikke har kunnet guide dem på de nye platforme.

LÆS OGSÅ: Fie Laursens mor: - Jo mere du snyder jo bedre

- Unge har medier og et publikum ved hænderne, som ikke stiller spørgsmålstegn, siger Henrik German Qvottrup.

Men det er ikke noget nyt, at vi pynter på sandheden. Det nye er medierne, vi gør det på, fortæller Qvottrup.

- De viderefører de samme tendenser, som deres forældre har gjort. Vi har altid sminket på cv’et og på Facebook. Det er et naturligt næste skridt, men ikke et positivt et, siger han.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen efter vild afsløring: - Mine forældre har haft det svært

Casteren Elisa Lykke fortæller, at der er stor forskel på, hvor langt unge vil gå i dag i forhold til 20 år siden, hvor hun startede i tv-branchen.

Forskellen er nu, at man ikke altid behøver igennem en caster for at blive kendt. Man kan blive stjerne via de sociale medier i stedet.

- Der ryger det professionelle led ud. De unge har frit slag, der er ingen grænser, og ingen der guider dem, siger hun og fortsætter:

- De kommer ud på en medielegeplads, hvor der ikke er nogen styring. Det kan være farligt, når man er en sårbar sjæl og ikke kan navigere i det.

LÆS OGSÅ: Grædefærdig Fie Laursen: - Jeg har opdigtet alt

Metroxpress har forsøgt at få en kommentar fra Bloggers Delight, da Fie Laursen har sin blog hos dem. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress