Af - 18/03-15 11:33; Opdateret: 19/03-15 14:24

Paradise-babens mørke fortid: Kæresten lænsede min kontoParadise-babens mørke fortid: Kæresten lænsede min konto

22-årige Monique von Appen, der er deltager i årets ‘Paradise Hotel’, måtte flytte hjem til sin mor, da kontoen pludselig var tømt.

storybild

Monique von Appen kan smile i dag, men siger nej hvis en fyr vil låne noget af hende. (Billede: TV3/Pressefoto)

De fleste fans af fest-infernoet ‘Paradise Hotel’ har formentlig lagt mærke til den kønne blondine Monique von Appen. Men paradisoen gemmer på en trist fortid, fortæller hun til metroxpress.

- Da jeg var 19 år, havde jeg en kæreste, som snød mig og hævede mine penge, så jeg stod med et underskud på 10.000 kroner. Jeg måtte flytte hjem til min mor, fordi jeg ikke kunne betale min husleje, forklarer hun.

Episoden fandt sted, da Monique von Appen faldt for en fyr med en ‘grim fortid’, som hun formulerer det.

- En dag spørger han mig, om han må betale en regning med mit kort. Den var kun på omkring 150 kroner, så selvfølgelig måtte han det. Det viste sig, at han brugte oplysningerne til at sælge ting, der ikke eksisterede, i mit navn og med mine kontooplysninger, forklarer hun.

Se Paradise-deltagernes sære vaner herunder:

Snød for 251.000 kroner
Kæresten blev i februar 2012 idømt et års fængsel for blandt andet bedrageri ved salg af fiktive mobiltelefoner. Det samlede beløb for hans bedrageri løb op i 251.000 kroner, viser en aktindsigt i sagen, som metroxpress har fået. Sagen blev behandlet som en tilståelsessag. Monique von Appen frabad sig, at politiet gik videre med hendes del af sagen, da hun gerne ville videre med sit liv.

- Politiet sagde, at det godt kunne se, jeg ikke havde været involveret, men at det ville være svært at bevise, han havde stjålet pengene, da de var hævet lovligt fra min konto, forklarer Monique von Appen, der derfor valgte at lade sagen ligge.

Oplevelsen har gjort, at hun tænker sig ekstra meget om i dag.

- I dag siger jeg nej, hvis en ny fyr vil låne noget af mig, understreger hun.

Metroxpress har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Monique von Appens eks-kæreste.

LÆS OGSÅ: TV: Paradise-babes afslører: Sådan scorer du os

LÆS OGSÅ: TV: 65K-skål! Brystbomben Amalie indtager Paradise Hotel

LÆS OGSÅ: TV: Ond flirt og sære madvaner: Se årets sjoveste Paradise-hemmeligheder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress