Af - 02/05-16 14:05

Falsk popstjerneprofil vil have nøgenbilleder af 13-årige pigerFalsk popstjerneprofil vil have nøgenbilleder af 13-årige piger

Den norske popgruppe 'Marcus og Martinus' advarer deres fans mod en falsk profil.

Bildstrecke im Grossformat »

"Send et billede af dine bryser, så får du gratis billetter (til en koncert red.)." Sådan lød beskeden fra en Facebookprofil som en 13-årig pige troede var fra hendes idoler: Tvillingerne 'Marcus og Martinus'.

De 13-årige tvillinger er store popstjerner i Norge, men har efterhånden også fået en fanskare her i Danmark.

LÆS OGSÅ: RIP: Bieber-fans i sorg over ny frisure

Det norkse medie NRK har talt med moderen til den 13-årige pige, som troede hun chattede med sine idoler. Hun forklarer at hendes datter var i ekstase, da tvillingerne havde godkendt hendes venneanmodning.

I begyndelsen spurgte personen bag profilen, om hun ville være med i en musikvideo, men efter noget tid blev samtalen drejet, og der blev spurgt efter nøgenbilleder som betaling for en koncert.

- Det kan være en super dårlig drengejoke, men det kan også være en mand på 55 år, som står bag. Jeg føler mig handlingslammet og rystet over, at nogen kan finde på at gøre sådan noget med naive unge piger. Selvom min datter ikke sendte nøgenbilleder, så findes der nogen, som ville have gjort det, nu hvor det er "idolerne", der spørger, siger moderen Camilla Jonli til NRK.

LÆS OGSÅ: Selena Gomez kommer til Danmark

'Marcus og Martinus' sendte advarsel ud
Manageren til popgruppen greb ind med det samme, han hørte om den falske profil, og nu skulle den være fjernet fra Facebook.

Samtidigt sendte han en advarsel ud fra 'Marcus og Martinus' officielle facebook-profil:

"Marcus & Martinus har ikke private Facebook-profiler - kun fansiden "Marcus & Martinus". Bliver du kontaktet af en falsk bruger, så sig det til en voksen. Lad dig ikke narre," står der blandt andet i opslaget.

- Det er trist, at nogen ser sit snit til at misbruge kendisser på denne her måde. Desværre sker det. Vi kan ikke gøre andet end at rapportere det, så snart vi kender til profilerne, siger manager Jon Leiulfsrud.

LÆS OGSÅ: Afslører Citybois KÆMPE hemmelighed om Grøn Koncert her?

LÆS OGSÅ: Ekspert: Derfor skal du begynde at tage Citybois seriøst

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress