Af - 12/09-16 22:43

Lady Gaga afslører personlig nedtur: 'Jeg kan intet huske i dag'Lady Gaga afslører personlig nedtur: 'Jeg kan intet huske i dag'

Da Lady Gaga var allerstørst, kæmpede hun samtidig med depression og angst. Nu føler hun sig endelig ovenpå igen.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du også har undret dig over, hvordan Lady Gaga kunne gå fra at være verdens måske største kvindelige popstjerne til en sangerinde, vi næsten havde glemt igen, så giver hun nu selv en del af forklaringen.

LÆS OGSÅ: Lady Gaga er tilbage: Kan popdronningen stadig?

Midt i fyrværkeriet af kødkjoler, ARTPOP og vulgært catchy omkvæd gemte hun sig hele tiden bag et pokerfjæs. Hun var ramt af et sort sind og dystre tanker, hvilket stadig forfølger hende i dag.

I forbindelse med lanceringen af sin nye single 'Perfect Illusion' har Lady Gaga givet et åbenhjertigt interview til Daily Mirror, hvor hun fortæller om den depression, der ramte hende midt i succesen.

- Da min karriere tog fart, kunne jeg ikke huske noget som helst. Det føltes, som om jeg var traumatiseret.

LÆS OGSÅ: Hov! Kim Kardashian glemte BH'en, da hun gjorde sin entre

- Jeg har kæmpet mod depression og angst. Jeg tager medicin nu, men jeg vil ikke opfordre andre unge til at tage antidepressive præparater, for jeg siger ikke, at jeg har det godt udelukkende på grund af dem, siger sangerinden.

Lady Gaga, der i foråret fyldte 30 år og som nu har skruet tempoet lidt ned for karrieren, kan i dag stadig synke ned i et sort hul, men ikke så dybt som førhen.

- Jeg holder helt sikkert mere øje med mit eget velbefindende nu. Dengang var jeg ung, vild og vanvittig, så jeg så virkelig frem til at forlade 20'erne.

LÆS OGSÅ: Endnu en amerikansk flådeofficer er dømt i skandalesag

- I dag er jeg mere vild, men i kortere perioder af gangen. Men 30'erne er fantastisk, fordi jeg føler, at jeg har al visdommen fra mine 20'ere med, lyder det fra Lady Gaga.

Hør Lady Gagas nye single her:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress