Af - 26/11-15 17:25

Bodil Jørgensen lå fem dage i koma: Jeg svævede over mig eget ligBodil Jørgensen lå fem dage i koma: Jeg svævede over mig eget lig

Sidste år kom skuespilleren Bodil Jørgensen ud for en voldsom ulykke. Hun lå efterfølgende fem dage i koma, som både fysisk og psykisk kastede hende rundt i et limbo mellem liv og død.

storybild

- Jeg fandt pludselig fred i mørket. Jeg mærkede, at der var nogle ting derude, der var større end mig. Noget, som passede på mig og gav mig fornemmelsen af, at jeg ikke var alene, siger Bodil Jørgensen, som i dag betragter følelsen som noget guddommeligt, der i høj grad var med til at få hende sikkert ud på den anden side. (Billede: Polfoto)

Den 18. juni 2014 vil for altid stå som en sort dag for skuespilleren Bodil Jørgensen. Under filmoptagelser til 'Far til fires vilde ferie' vælter en traktor ned over hende.

Bodil kommer alvorligt til skade, og er tæt på øjeblikkeligt at miste livet efter kollisionen med det tonstunge køretøj.

I dag er minderne fra ulykken få, men enkelte elementer har brændt sig fast:

- Jeg kan huske, at jeg lå i græsset og tænkte, at min far snart ville komme og hjælpe mig, og at det nok skulle gå. Han havde allerede været død i en del år der.

Bodil Jørgensen bliver hastekørt til Sydvestjysk Sygehus og kan ikke huske andet end, at det er en masse larm og tumult omkring hende, da de ankommer. Hurtigt bliver hun bedøvet med morfinpræparater, og næste gang hun slår øjnene op, ligger hun i respirator med en slange ned i halsen, fastspændt til en hospitalsseng på Odense Universitetshospital.

LÆS OGSÅ: Helt nøgen: Hella Joof får Bodil Jørgensen tilbage på benene

LÆS OGSÅ: Måtte tage lån i huset: Nu får Bodil Jørgensen erstatning for frygtelig ulykke

I løbet af de næste fem dage falder hun ind og ud af en dyb søvn. Hun registrer for det meste, hvad der sker omkring hende, men morfinen spiller et puds med hendes hjerne og fordrejer virkeligheden:

- Jeg havde voldsomme hallucinationer. Kunsten på væggene blev levende, og jeg så en masse rhododendron-lignende blomster i lilla farver, der hele tiden drejede rundt. Jeg så dyr, der spiste andre dyr, og jeg kan huske, at der over døren til indgangen hang en skal, som lignede ryggen på en natsværmer. Den lettede pludselig og fløj rundt i rummet, inden den landede på mit bryst, hvorfra den sad og kiggede på mig.

De første par dage er de hårdeste for Bodil. Det er her kroppen kæmper den hårdeste kamp for overlevelse, hvilket hun selv får syn for i en besynderlig ud-af-kroppen-oplevelse:

- På et tidspunkt hang jeg oppe i hjørnet af lokalet – nærmest seks meter oppe i luften – og erklærede mig selv død. Jeg kunne se mig selv oppefra omgivet af min afdøde far og mor og min egen familie. Det var en mærkelig følelse, som på den ene side var enormt rolig, fordi jeg vidste, at det nu var ovre, men samtidig skræmmende og klaustrofobisk, fordi jeg stadig var der, fortæller Bodil Jørgensen til metroxpress.

Om natten når mørket falder på, tager paranoiaen til. Det er typisk her, drømmene bliver mere virkelige, og følelsen af at stå alene bliver forstærket. Som dagene går, bliver det dog klart for Bodil, at mørket rummer andet end utryghed:

- Jeg fandt pludselig fred i mørket. Jeg mærkede, at der var nogle ting derude, der var større end mig. Noget, som passede på mig og gav mig fornemmelsen af, at jeg ikke var alene, siger Bodil Jørgensen, som i dag betragter følelsen som noget guddommeligt, der i høj grad var med til at få hende sikkert ud på den anden side:

- Det hele var jo gået i stykker indeni, men det var som om, der var noget derude, der tog sig af det, siger Bodil Jørgensen, som i ulykken brækkede samtlige ribben, begge kraveben, hoften, blødte fra både nyre og lever og havde to lunger, der var tæt på kollaps.

LÆS OGSÅ: Filmselskab sigtes for Bodil Jørgensen-ulykke

LÆS OGSÅ: Efter Bodil Jørgensen-ulykke: Sikkerheden sejler i filmbranchen

Efter fem dage i koma kommer Bodil tilbage til fuld bevidsthed. Hun kommer på benene, og tingene begynder så småt at gå fremad. Minderne fra komaen er stadig soleklare, og særlig én ting har hun taget med sig derfra:

- Jeg er styrket. Fysisk, men også mentalt. Det, at rejse sig fra sådan noget her gør én stærkere. Og det betyder, at man værdsætter små ting i hverdagen, når man har fået en chance til.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress