Af - 23/04-15 21:10

Citybois-arrangør før koncert: - Nu skal de bevise deres værdCitybois-arrangør før koncert: - Nu skal de bevise deres værd

Fredag aften kastes de populære 'X Factor'-drenge for løverne når de spiller deres første rigtige koncert i Falconer Salen. Er hypen stadig høj nok? Hvorfor blev der ikke hurtigt udsolgt? Hvorfor vil folk af med deres billetter?

storybild

(Billede: Polfoto)

For en måned siden var de Danmarks hotteste teenageidoler. Fredag aften når de giver deres første koncert i Falconer Salen på Frederiksberg, skal Citybois bevise, om der stadig er noget om snakken.

LÆS OGSÅ: Se listen: Så meget koster det at skrive til de kendte på Facebook

- Drengene ved godt, at de står for skud nu. Jeg oplever stor interesse fra anmeldere, der skal ind og se, om de er berigtiget til at spille på så stort et sted, så jeg håber, de har lavet noget, der er værd at se på, lyder det fra drengenes koncertarrangør Ulrik Ørum-Petersen fra Livenation.

Da de 3000 koncertbilletter blev sat til salg den 30. marts var Ulrik Ørum-Petersen sikker, på at koncerten nok skulle blive udsolgt. Det er endnu ikke sket. torsdag eftermiddag er der stadig 100-150 billetter tilbage og på både dba.dk og Facebook finder man fans, der har fortrudt, og nu vil af med deres billetter.

LÆS OGSÅ: Citybois tager hævn på hitlisten: Trumfer X Factor-vinder

- Vi skal nok få de sidste billetter solgt. Det er jo svært at sige, hvorfor det ikke er gået hurtigere. Vi havde håbet, at den ville blive udsolgt den første dag, så vi kunne sætte en ekstra koncert op. Det håber man altid, men bare det at koncerten bliver udsolgt er jo kæmpestort, siger Ulrik Ørum-Petersen, der ikke mener, man kunne have gjort mere for at få solgt billetter.

- Vi har lavet en del annoncer, men så har drengene også valgt at trække sig lidt tilbage, da de jo var udsat for en enorm eksponering under 'X Factor'.

LÆS OGSÅ: Stemmetallene afslører: Så langt var Citybois fra finalen

Koncerten kommer til at vare omkring en times tid. DR's 'X Factor'-band vil spille, og der vil være gæsteoptrædener fra navne udenfor 'X Factor'-verdenen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress