Af - 17/11-16 22:48

Kære voksne: I skal ikke være bange for Youtube-stjernernes succesKære voksne: I skal ikke være bange for Youtube-stjernernes succes

Generationskløft: DR-journalist Anders Agger har sjældent oplevet så meget aktivitet på de sociale medier, efter hans program om Youtube-stjernene Armin og Kristine Sloth blev sendt på DR2 mandag aften.

Bildstrecke im Grossformat »

De voksne ser tv, de unge ser Youtube.

Generationskløften blev mandag aften skåret ud i pap, da DR-journalisten Anders Agger på DR2 portrætterede to af Danmarks største YouTube-stjerner, Armin og Kristine Sloth, til de voksne seeres store forundring.

- Mange trofaste seere flygtede væk, kan vi se på vores tv-grafer og efterlod os med kommentarer om, at verden går under, hvis den ungdom skal tage over, skriver Anders Agger i et indlæg på Facebook.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan blev jeg en succes på YouTube

Anders Agger fortæller til metroxpress, at han gik til opgaven med lige dele skepsis og nysgerrighed over, hvad der præcis sker, når Youtube-stjerner med over 200.000 subscribers sender videoer ud på internettet.

- Man kan blive bange for, at det er indholdsløst og kun handler om menstruation og opkast. Sådan er det ikke. Jeg har fået optur over, hvad det er de bedste Youtubere kan, men jeg har også nedtur over de dårligste, som bare har en like-maskine mellem fingrene uden nogle mål med det.

Anders Agger synes, han har fået en dybere forståelse for, at det blot er de unges måde at kommunikere på og beroliger sine seere med, at det ikke er udtryk for, at ungdommen skulle være blevet ’dummere’.

- Men det er en fin diskussion. Vi må gerne udfordre Youtuberne til at lave indhold, der rækker ud over menstruation og opkast.

LÆS OGSÅ: Nu har 'de voksne' opdaget Gulddreng: - Er det en joke?

Kristine Sloth: ”De voksne hæfter sig ved alt det negative”

Metroxpress har spurgt de to unge hovedpersoner i Anders Aggers program, Kristine Sloth og Armin hvordan de oplevede at nå ud til et helt nyt (ældre) publikum.

- Der har været en del forskellige reaktioner fra folk. Dog har jeg set flest negative kommentarer desværre. Jeg håbede ellers, at et program som dette kunne åbne de voksnes øjne lidt mere. Jeg har set både tweets med folk, som pointerer, at de er bange for fremtiden, og at vi er uintelligente. Men jeg tror simpelthen, at det er fordi, de er fra en anden generation. Tiderne ændrer sig, lyder det fra Kristine Sloth, der synes, de ældre seere hæfter sig for meget ved det negative.

- Chilismagning, Bean Boozled challenge osv. var en trend, men ikke mere. Tiderne ændrer sig. Man udvikler sig som menneske og bliver på samme tid klogere.

Armin skriver i en mail til metroxpress at det var en kæmpe ære at være med i 'Indefra med Anders Agger'.

- AndersAgger den gamle dreng er fuld på G. Han er jo en levende legende.

Han har ikke oplevet de store reaktioner efter programmet.

- Ingen idé. Har ikke hørt noget. Ud over at min lærer synes, det var meget fedt.

Ekspert: De voksne skal lige lære at forstå de unges verden

Ekstern lektor på CBS Søren Schultz Hansen har forsket i digitale indfødte og forklarer forskellen på de unge og de ’gamle’ på de sociale medier.

- De voksne er langsomt ved at få en adfærd som de unge på de sociale medier men der er den store forskel at de unge Youtubere er som den første generation vokset op med de sociale medier. De kender ikke til andet. For dem er det lige så naturligt at fortælle noget til en veninde, som at dele det på internettet. De voksne har levet et liv uden de sociale medier og er derfor lidt langsommere til at vænne sig til de unges vaner.

- Man har altid delt ting på internettet, men det er først indenfor de sidste par år, at det virkelig har udviklet sig til et billedemedie, hvor det før var meget tekstbaseret.

Har du endnu ikke set Anders Aggers portræt af Armin og Kristine Sloth, kan det ses på dr.dk/tv HER.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress