Af - 12/09-16 06:31

Christopher gør danskere mere gavmildeChristopher gør danskere mere gavmilde

Selv om danskerne ikke selv vil indrømme det, mener eksperter og hjælpeorganisationer, at kendte ambassadører er til gavn for deres arbejde.

Når danskerne selv svarer på, om deres interesse bliver større for velgørende formål, hvis en kendis er ambassadør for dem, siger 48 procent nej.

Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for metroxpress. 17 procent mener, at kendisserne har en effekt, mens 29 procent siger hverken/eller.

Spørger man hjælpeorganisationer er deres erfaring en anden. Hos Unicef og Red Barnet synes man, at kendte danskere kan være med til at øge fokus på velgørende formål.

LÆS OGSÅ: Brandmænd smider tøjet for velgørenhed

- En kampagne virker ikke kun, fordi der er en kendt med. Men hvis den kendte passer godt med målgruppen, har de rigtige kompetencer og stort engagement, kan vi nå længere ud og se bedre resultater, siger kommunikationsdirektør hos Unicef, Line Grove Hermansen.

Peter Andreas Jørgensen, som er adjunkt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i kommunikation, mener, at kendte kan have en effekt.

- Kendisser kan være gode til at skabe opmærksomhed om en bestemt sag, men hjælpeorganisationer skal ikke bruge dem til at skabe opmærksomhed om selve organisationen, siger Peter Andreas.

LÆS OGSÅ: Ny dansk popsangerinde: 'Sådan gik jeg fra Youtube til turné med Christopher'

Valget af kendis er essentielt, fordi danskerne har en mere kritisk holdning til velgørenhed, end for eksempel amerikanerne.

- Vi har en skepsis over for kendisser, der kaster sig over sager, siger Peter Andreas.

Derfor er man hos Unicef og Red Barnet opmærksomme på at bruge de kendte danskere rigtigt. Hos Unicef betyder det for eksempel, at børneværten Sofie Østergaard står for undervisningsmateriale, mens de hos Red Barnet har haft Christopher med til Libanon, hvor han har spillet sange for udsatte børn.

- Christopher har en yngre målgruppe, som ikke nødvendigvis er nem at engagere i komplekst socialt arbejde. Men med ham får vi formidlet det budskab på en måde og via en kanal, der er langt mere effektfuld, siger Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær hos Red Barnet.

LÆS OGSÅ: Christopher var suveræn på Smukfest: Ligner en ny Thomas Helmig

Christopher er den der rambuk, der får sparket døren ind til medier, som ikke ellers ville have dækket historier om Libanon

Sådan siger Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær hos Red Barnet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress