Af - 08/04-16 19:24; Opdateret: 08/04-16 19:51

Sportsstjerne deler foto af sin frokost - så går internettet amokSportsstjerne deler foto af sin frokost - så går internettet amok

Det virker så forkert på alle måder.

storybild

Nascar-køreren Dale Earnhardt Jr. har en meget speciel smag, når det kommer til sandwich. (Billede: Polfoto/AP)

Når man er rig og berømt, kan man næsten tillade sig hvad som helst. Næsten.

Men som den amerikanske Nascar-stjerne Dale Earnhardt Jr. måtte sande forleden, er det ikke en god idé at dele sine mærkelige vaner med sine fans - lige meget hvor populær man er.

LÆS OGSÅ: Uhyggelig amerikansk burger giver ekstra chok på wc'et

Racerkøreren fra North Carolina har åbenbart en forkærlighed for sandwich med - og hold nu fast - bananer og mayonnaise på hvidt toastbrød. Og det faktum lod han sine 1,4 millioner Twitter-følgere vide tidligere på ugen, da han delte et foto, hvor han var i færd med at forberede sin frokost.


- I gang med at lave min yndlingssandwich. Jeg sværger, at det er lækkert, skrev han.

LÆS OGSÅ: Kørestolsbruger deler klamt foto: Saml nu jeres lort op!

...Hvilket dømt ud fra kommentarerne fik indholdet i maven til at vende sig et par gange hos flere brugere:







Men okay - Dale Earnhardt Jr. har formået at vende den massive hype omkring hans vanskabning af en sandwich til noget positivt - ved at brødføde sultne børn.

LÆS OGSÅ: TV: Model sætter sig for at spise 100 burgere - se hvordan det går

Han har således udnyttet opmærksomheden til at stable hjemmesiden DaleJrSandwich.com på benene, og her kan man gå ind og donere penge, der går til organisationen Blessings in a Backpack. Selv lover han, at han fra egen lomme vil matche alle donationer op til i alt 50.000 dollar - cirka 326.000 kroner. I videoen herunder forklarer han, hvordan det hænger sammen:

Så Dale - herfra er du tilgivet for at have ødelagt vores alle sammens appetit. Men hold lige din sandwich for dig selv næste gang, okay? 😉

H/T: Metro.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress