Af - 01/06-15 15:07

TV: Popstjerne fik fingeren skåret op af drone under koncertTV: Popstjerne fik fingeren skåret op af drone under koncert

Blodet flød fra sangeren Enrique Iglesias, der dog valgte at fortsætte koncerten.

Den berømte sanger Enrique Iglesias kom forleden galt afsted, da han spillede en koncert i den mexicanske storby Tijuana.

Under koncerten forsøgte den 40-årige sanger at gribe en kamera-drone, der fløj rundt og filmede koncerten, så publikum kunne få bedre billeder på scenens storskærm.

Det endte dog med, at sangeren skar sine fingre på dronen og begyndte at bløde foran sit publikum, skriver engelske Metro.

Mange af koncertgængerne tog billeder af hændelsen, der er blevet delt på de sociale medier.

Ifølge Metro fortæller en repræsentant for Enrique Iglesias, at sangeren måtte behandles på siden af scenen, men at han fortsatte koncerten i yderligere en halv time, før han stoppede og blev fløjet til behandling på et hospital.

Ifølge repræsentanten tilses Enrique Iglesias i øjeblikket af en specialist i Los Angeles.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress