Af - 26/11-15 08:05

Paul Walkers far sagsøger Porsche for skuespillerens dødPaul Walkers far sagsøger Porsche for skuespillerens død

Ifølge faren er det bilproducentens skyld, at hans søn døde.

Bildstrecke im Grossformat »

To år efter Paul Walkers død ved et trafikuheld i Californien, sagsøger skuespillerens far bilproducenten Porsche. I et sagsanlæg hævder han, at Porsche er skyld i skuespillerens 'uretmæssige død'. Det skriver Entertainment Weekly.

Paul Walker - som skuespillerens far også hedder - mener, at hans søns Porsche Carrera GT manglede sikkerhedsudstyr, som kunne have reddet skuespillerens liv.

LÆS OGSÅ: Paul Walkers datter sagsøger Porsche for hans død

Han hævder i sagsanlægget, at Porsche vidste, at den bestemte biltype havde en historie med ustabilitet og kontrolproblemer. Han sagsøger for et ukendt beløb.

Den omtalte ulykke fandt sted i Californien i november 2013. Det var Paul Walkers ven, Roger Rodas, som kørte bilen. De døde begge to, og politiet fandt frem til, at hastighedsoverskridelser var skyld i ulykken.

Roger Rodas enke har også sagsøgt Porsche i denne uge, ligesom Paul Walkers datter, Meadow Walker, sagsøgte Porsche for sin fars død tilbage i september.

LÆS OGSÅ: Dette billede af afdød filmstjernes 'spøgelse' er gået viralt

Dengang sagde Porsche, at Paul Walker godt kendte risikoen ved at sætte sig ind i den omtalte bil - og at han selv valgte at udsætte sig for fare ved at sætte sig i bilen.

Entertainment Weekly har forsøgt at få en kommentar fra Porsche i forbindelse med de to nye sagsanlæg, men de er ikke vendt tilbage.


LÆS OGSÅ: TV: Afdød actionstjerne hyldes i ny musikvideo

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress