Af - 24/08-15 07:58; Opdateret: 24/08-15 09:23

Dagbog fra en Kardashian-fri ugeDagbog fra en Kardashian-fri uge

Vi gør status efter syv dage ude Kim Kardashian og hendes familie i vores spalter.

Bildstrecke im Grossformat »

Syv dage. Eller 604.800 sekunder.

Så lang tid har vi ikke skrevet om familien Kardashian og Jenner i metroxpress. For en uge side satte vi os selv på en prøve inspireret af kendis-bloggeren Perez Hilton.

Ingen Kardashian eller Jenner ville blive nævnt i vores spalter eller på mx.dk fra den 17. til den 23. august. Tro det eller ej, men missionen lykkedes faktisk.

LÆS OGSÅ: Metroxpress lover Kardashian-fri zone i en uge

Har det været hårdt for vores kendis-redaktion? Selvfølgelig. Har det været sundt for vores kendis-redaktion med lidt afvænning? Bestemt. Begynder vi at skrive om familien igen? Helt sikkert.

Det har været en uge, hvor vi har lært meget om vores læsere og om os selv. I er blevet ved med at læse med, selv om vi havde boykottet de famøse kendisser. Tak for det! Mange af jer har ligefrem været glade for, at vi droppede dem.

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian på kant med loven: Tvunget til at fjerne dette foto

Vi har selv lært, at alle nøgen-selfies fra reality-stjernerne måske ikke behøver at blive til stort opslåede historier.

Men uanset hvad kan vi ikke komme uden om, at Kardashian-familien er et verdensomspændende fænomen. De er simpelthen for svære at ignorere, når man som os beskæftiger sig med underholdning, der får vores læsere til tasterne.

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian deler nøgenbillede for at aflive ondsindet rygte

Bloggeren Perez Hilton har valgt at boykotte dem endnu en uge, men vi stopper her.

Så velkommen tilbage i spalterne, Kim Kardashian. Du må gerne være her, men der bliver tænkt mere over, hvornår du rent faktisk laver noget, der har nyhedsværdi for vores underholdnings-elskende læsere.

LÆS OGSÅ: TV: Vært får et FLIP, da snakken falder på Kardashian-familien

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress