Af - 18/01-16 08:30; Opdateret: 18/01-16 08:43

Nikolaj Lie Kaas svarer på 'fan'-spørgsmål: - Jeg tror du forveksler mig med Burhan GNikolaj Lie Kaas svarer på 'fan'-spørgsmål: - Jeg tror du forveksler mig med Burhan G

Da Nikolaj Lie Kaas søndag aften chattede med brugerne på dr.dk, kom hans talent for at svare på mærkelige spørgsmål i den grad på prøve.

Bildstrecke im Grossformat »

Nikolaj Lie Kaas har en af hovedrollerne i DR's aktuelle søndagsserie 'Bedrag', og derfor troppede han i aftes troligt op i DR Byen for at chatte med brugerne på dr.dk.

Her var tilforladelige spørgsmål som, 'hvorfor blev du skuespiller', og 'hvordan var det at lave 'Bedrag'. Men så var der også lidt mere utraditionelle spørgsmå,l hvor man mistænker dr.dk's brugere for at 'trolle' den 42-årige skuespiller.

LÆS OGSÅ: TV: Se irriterende Nikolaj Lie Kaas få en knytnæve i hovedet

For eksempel var der brugeren 'Ullabadulla', der forvekslede Nikolaj Lie Kaas med popstjernen Burhan G. 'Ullabadulla' spurgte:

- Hej. Tak for din optræden til Grøn koncert 2013. Elsker når du synger 'Tættere på himlen'. Bare ærgerligt du ikke har udgivet så meget på det seneste. Du har også en god overkrop. Du står jo i bar overkrop i 'Fugt i fundamentet'. Bare rolig har ikke nøgenbilleder af dig.

Nikolaj Lie Kaas svarede:

- Hej Ulla. Tak, men jeg tror, du blander mig sammen med Burhan G. Det er sjældent, det er sket, vil jeg sige.

Brugeren Jakim forvekslede Nikolaj Lie Kaas med Simon Kvamm fra Nephew:

Jakim spurgte:

- Hej Nikolaj. Hvorfor prioriterede du Nephew frem for 'Drengene fra Angora'. Du var super sjov, og det var lidt ærgerligt. Med venlig hilsen en bekymret fan.

Nikolaj Lie Kaas svarede:

- Det er den sjoveste indtil nu. Tak. Hej bekymrede fan. In case du mener det, du skriver, så er jeg ikke Simon Kvamm, haha.

LÆS OGSÅ: Fra Mr. Poxycat til Zulu Awards: Rasmus Bjerg anmelder sin egen karriere

En utålmodig bruger ved navn Christian Tremmer krævede hurtigt svar, da han var ved at blive træt.

- Hvem er din største inspiration? Kan du ikke svare, skal snart i seng.

Nikolaj Lie Kaas svarede:

- Hahahaha, der er mange. Lige nu er det dig, der er min største inspiration. At være så fremme i skoene, at du kræver svar nu. Ikke så meget pis. Sov godt, bassemand.

Til sidst var der en bruger ved navn 'ja den med alle de..' der lige skulle høre, om Nikolaj Lie Kaas er homoseksuel?

- Hej Nikolaj. Jeg elesker den måde, du står på hovedet. Påstår du, at du ikke er homoseksuel?

Nikolaj Lie Kaas svarede:

- Que? Ja, jeg er homoseksuel.

Har du tilfældigvis et spørgsmål til Nikolaj Lie Kaas så send en mail til kdn@mx.dk. Så kan det være, vi stiller ham det, næste gang vi møder ham.

LÆS OGSÅ: TV: De kendte afslører: Denne 'Klovn'-figur ligner jeg mest


LÆS OGSÅ: Fasandræberne trak flest i biografmørket i 2014

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress