Af - 10/10-16 07:34

Xander modtog et meget alvorligt brev fra fan: 'Jeg blev chokeret'Xander modtog et meget alvorligt brev fra fan: 'Jeg blev chokeret'

Xander er tilbage. Fredag udsendte han ep’en ’Indre by’, hvor han blandt andet fortæller historien om en ung fan, der der havde det så skidt, at hun skar i sig selv. Noget Xander havde svært ved at håndtere.

- Der var en pige, der kom rundt til alle mine koncerter. Hun kom altid to-tre timer før og stod udenfor og ventede. Hun kom ofte med breve til mig, som hun havde skrevet, og det handlede tit om, at hun havde det dårligt, at alting var noget lort, og jeg var meget forvirret over, hvad jeg skulle gøre eller sige.

Xander er tilbage. Efter fire års albumpause udsendte han i fredags ep’en ’Indre by’, hvor han på nummeret ’Du kender mig’ blandt andet synger om en ung fan, der bruger hans musik som terapi. Når Xander skriver sange, tager han udgangspunkt i sit eget liv, og han oplever, at hans fans føler, de komme helt tæt på og derfor også får lyst til at dele deres inderste tanker med ham.

LÆS OGSÅ: Dansk hitmager var tæt på at ende på Beyoncés album: 'Kontrakten lå klar'

- Hvis man hører mine sange og har dem helt inde på livet, så tror jeg næsten, man kender mig bedre, end mange af mine venner gør. Forskellen er jo bare, at jeg ikke nødvendigvis kender dem, og så kan det være svært at forholde sig til.

En dag sendte pigen, der altid kom til Xanders koncerter, et brev hvori der lå et barberblad.

- Der blev jeg lidt chokeret. Det var hendes tegn på, at det skulle jeg have for, nu ville hun aldrig nogensinde skære i sig selv igen. Hun skrev, at når hun lyttede til mine sange, så blev alting meget bedre.

Med det nye album er Xander også parat til at tage ud og spille koncerter igen og atter komme helt tæt på sine fans.

- Det bliver så fedt. Når man lever af at lave musik, har det været underligt ikke at have udgivet noget i fire år, og det har været frustrerende, men nu er jeg tilbage, og jeg tror 2017 bliver rigtig sjov.

Se Xander fortælle mere om sit nye album i indslaget øverst i artiklen.

Xander om:

At hænge ud med S!vas og Gilli:
- S!vas var faktisk med på mit første album, men det var så lidt, at det ikke blev nævnt, så det er fedt, at jeg nu rigtigt har fået ham med på et nummer. Jeg har altid været kæmpe fan, og det er dejligt at se, når ens venner blower op. Gilli var oprindeligt med på ’Spild tiden’, men så rodede vi lidt rundt i det, så det er dejligt at have ham med nu. Han ejer jo rapgamet. Det er fedt, at når man tager ud og spille, at det så er ens rigtige venner, man kan hænge ud med backstage.

At være en hjerteknuser:
- Jeg ved ikke, om jeg er en hjerteknuser. Det er der måske nogen, der synes. Jeg handler jo altid med de bedste intentioner, men man kan let komme til at træde nogen over tæerne, hvis man som mig hele tiden lever med en indre uro. Derfor har jeg skrevet nummeret ’Undskyld’. Så kan jeg lige sige undskyld engang for alle.

At relatere til Justin Bieber:
- Jeg var i Parken og se Justin Bieber og synes, folk skal slappe lidt af. Jo, første halvdel var lidt tam, og jeg kan godt forstå kritikken, men man tager jo ikke ind for at få en musikalsk oplevelse. Man tager ind for at opleve hans crazy verden. Jeg er blevet så arbejdsskadet, at hver gang jeg er til en koncert, så begynder jeg at analysere og tænke, hvad kunne man gøre anderledes. Jeg kan relatere til ham på den måde, at jeg også har følt, folk har været efter mig i en periode. Men det er ikke kun dårligt, for det betyder, at man ikke er ligegyldig.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress