Af - 10/03-16 11:48; Opdateret: 10/03-16 11:59

WOW: Basim ligger nummer ét på stor udenlandsk hitlisteWOW: Basim ligger nummer ét på stor udenlandsk hitliste

Det er ikke kun Lukas Graham, der kan.

Bildstrecke im Grossformat »

Mens vi bliver oversvømmet med historier om, at Lukas Graham når til tops her, der og allevegne, så har den danske sanger og sangskriver Basim opnået det samme på et yderst prestigefyldt musikmarked.

Basim har nemlig skrevet to sange på albummet 'Speedster', som ligger nummer ét på den japanske albumliste netop nu. Han har skrevet sangene til det japanske boyband Generations, som synger musik i genren J-pop.

Generations har intet mindre end syv mandlige medlemmer.

LÆS OGSÅ: Patrick og Rudy mobbes på nettet - kendt sanger står bag

- Det er ret vildt, at jeg har to sange på et album, der ligger nummer ét i Japan, som er det største musikmarked for fysiske salg af plader, siger Basim til metroxpress.

Albummet har i sin første uge solgt over 71.000 kopier.

Han har været på to ture til Japan, hvor han har skrevet musik til japanske kunstnere. Det foregår på den måde, at han skriver sangene på engelsk - og så bliver de senere oversat til japansk.

- Det er meget grineren at høre sine sange på japansk, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Lukas Graham ligger nummer 20 på verdens vigtigste hitliste

Basim ved ikke så meget om bandet, da han skriver sange for mange forskellige bands - og det vil være umuligt for ham at sætte sig ind i dem alle sammen.

- Jeg ved bare, at de er japanere, de er et boyband, jeg har to sange på deres album, og jeg glæder mig til at se min lønseddel, griner Basim.

Tjener man da mange penge på det?

- Selvfølgelig tjener man godt på det, men hvis ens drive er penge, så opnår man ikke succes. Man skal ikke gøre det for pengenes skyld, siger han.

LÆS OGSÅ: Christopher topper hitliste i Kina

Lige nu er Basim i L.A., hvor han arbejder på sit eget materiale med en helt ny stil. Det bliver hans første plade på engelsk.

Han fortæller, at amerikanerne er ret imponerede over, at han har to sange med på et japansk album med så stor succes. Det japanske marked bliver nemlig anset som vigtigt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress