Af - 25/05-16 07:48; Opdateret: 25/05-16 09:30

Kendt dansk rapper overrasket af gammel veninde: 'Du er far til mit barn'Kendt dansk rapper overrasket af gammel veninde: 'Du er far til mit barn'

Netop som han gik og savnede indhold i tilværelsen, blev Kaka sidste år taget på sengen, da en gammel veninde ringede og sagde, at han var far til hendes barn. I dag fejrer han det med udgivelsen af et spritnyt album.

Bildstrecke im Grossformat »

Efter en succesfuld, men også lidt for festlig turné med Wafande, Pharfar og resten af det reggae-glade Donkey-hold, var Kaka i slutningen af 2014 gået i kunstnerisk dvale. Siden han slog igennem på Wafandes ’Gi mig et smil’, blev den ene bytur afløst af den næste, hvilket blev lidt for ensformigt at skrive sange om.

LÆS OGSÅ: Distortion Ø: Her er årets 9 scener, nye artister og sceneværter

- Mit liv manglede indhold. Når jeg kom hjem fra koncerterne, manglede jeg noget, jeg kunne fylde min hverdag ud med. Jeg havde brug for at være et almindeligt menneske. Så var det, at jeg fik et opkald fra en gammel veninde, der havde noget, vi lige skulle tale om, fortæller den i dag 25-årige Kaka, der for cirka et år siden så pludselig fik en portion mening med livet dumpende ind fra højre, da en gammel veninde, han havde været sammen med et år forinden, ringede og sagde, at han formentlig var far til hendes et-årige datter.

LÆS OGSÅ: TV: Her stopper Wafande publikums-slagsmål midt under koncert

- Jeg tog i studiet samme aften, og så flød tankerne bare. Jeg havde ikke skrevet en frisk sang i et år, da inspirationen kom væltende. At jeg har fået en datter har givet min hverdag fylde. I starte skulle jeg lige vænne mig til at skifte fra Kaka på scenen til at være far, når jeg kom hjem. Jeg er ikke kæreste med min datters mor, men vi er gode venner. Vi havde aldrig planlagt at skulle have et barn sammen, men det er hvad der sker, og heldigvis er det jo gået rigtig godt.

Kaka fejrer i dag sit nye ”voksne” liv med udgivelsen af hans første regulære album ’Alle kigger’ efter de to ep’er ’Kaka’ (2012) og ’Eftervirkning’ (2014).

- Min første ep kom i forlængelse af tiden med Natasja, min næste var jeg lidt Wafandes sidekick, nu er jeg sådan helt klassisk klar til at stå på egne ben.

LÆS OGSÅ: Wafande skifter sprog: - Nu vil jeg slå igennem i udlandet

Kaka om:

Rap-stjerne i S-toget
- Jeg kommer oprindeligt fra Allerød og tog de første mange år toget frem og tilbage til København. Da jeg begyndte at blive genkendt på gaden, var det ikke altid helt sjovt, når jeg lå helt smadret i S-toget tidligt om morgenen, og folk så kom hen til mig for at få en autograf. Til sidst måtte jeg leje en lejlighed af en af mine venner.

Gennembruddet
- Omkring 2014 da jeg udsendte min anden EP, tror jeg det gik op for mig, at jeg kunne leve af det her for alvor. Jeg var med Wafande og spille i Alpe D’Huez og gik og snakkede med teenagerne om min musik, for at høre hvad de syntes. En sagde at mit nummer ’En sidste sang’ havde skåret ned på hans selvmordsforsøg. Det er sgu vildt nok.

Få Kakas nye album HER.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress