Af - 26/01-16 14:04

Smukfest: Ikke flere hovednavne på plakatenSmukfest: Ikke flere hovednavne på plakaten

Smukfest har i dag offentliggjort hovedparten af deres program. Der kommer dog flere navne på, men ikke fra 'det højeste luftlag', meddeler festivalen.

Bildstrecke im Grossformat »

Smukfest har tirsdag middag offentliggjort en hel bunke af navne til årets festival. De tæller blandt andet Rihanna, Sia, Sting, Kygo, Martin Garrix og Jess Glynne.

I alt er over 70 artister kommet på plakaten, men der er stadig plads til flere, og festivalen skriver da også, at den skal op på 150 kunstnere. Men hvis man stadig går og håber på endnu et hovednavn, så skal man ikke forvente det store.

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.

- Jeg tror, vi er ved at være der med de store headliners, siger talsmand for Smukfesten, Poul Martin Bonde, til metroxpress.

- Vi skal stadig kigge på dagene med opvarmning ude på KærligHeden, og der er også enkelte pladser tilbage, så der kommer flere navne på, men vi kommer nok ikke til at kigge mere i det højeste luftlag, siger han.

LÆS OGSÅ: Sig goddag til Rihanna: Her er det vilde program på Smukfest

Programmet tæller også allerede flere store udenlandske kunstnere samt det sædvanligt stærke hold af danske navne, og festivalen er da også både 'enormt glade og stolte over' programmet.

- Vi vil gerne lave et bredt program, der både afspejler tiden og traditionerne, og jeg synes, at vi rammer rigtig godt, siger Poul Martin Bonde og fremhæver Rihanna og Sia som 'tiden' og Sting som 'traditionerne'.

Et andet hovednavn er amerikanske Maceo Parker, som måske ikke lyder super velkendt, men der er tale om en kunstner, der har arbejdet sammen med navne som Prince og James Brown, og derfor har et enormt bagkatalog med sig.

Poul Martin Bonde fremhæver også deres elektroniske line-up, hvor han er stolt af, at de kan få tre af genrens største navne i form af Kygo, Martin Garrix og Axwell & Ingrosso.

LÆS OGSÅ: Smukfest melder udsolgt uden musiknavne på plakaten

Du kan se programmet for de forskellige dage her - dog kun med de største navne.

ONSDAG


Giv den op for Rihanna, Martin Garrix, Kim Larsen, Mads Langer, De Eneste To og Sabaton.

TORSDAG


Gå amok til Kygo, Jess Glynne, Nik & Jay, Ukendt Kunstner, Turboweekend og Topgunn.

FREDAG


Halvvejs, og det fejres med Sia, Sting, D-A-D, The Minds of 99, Gnags og en sammenblanding, der går under Julias Moon VS. Scarlett Pleasure.

LØRDAG


Fest er en garanti med navne som Axwell & Ingrosso, Maceo Parker, Dizzy Mizz Lizzy, Suspekt, Sebastian, Go Go Berlin og Paul Young.

SØNDAG


Det hele slutter med TV-2 & Special Guests, Christopher, S!vas og Magtens Korridorer Ft. Østkyst Hustlers.

LÆS OGSÅ: Smukfest-donation greb om sig: Nu har Katja 37 paller nødhjælp

Du kan se alle de offentliggjorte kunstnere på Smukfests hjemmeside ved at klikke her. Ellers kan du se dem i videoen herunder.

Endelig er dagen kommet, hvor vi kan løfte sløret for programmet på Smukfest 2016. Her er 70+ navne, så absolut hovedparten af det endelige line-up. Der er masser at glæde sig til – kom så, august!

Opslået af Smukfest på 26. januar 2016

LÆS OGSÅ: Endelig fik de rock: Se Dizzy Mizz Lizzy lukke årets Smukfest

LÆS OGSÅ: Tak for i år: Se metroxpress' bedste billeder fra årets Skanderborg festival

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress