Af - 26/08-16 07:27

Britney Spears er tilbage: Kan hun vende ti års ulykke?Britney Spears er tilbage: Kan hun vende ti års ulykke?

Før man opfandt Justin Bieber og One Direction, var Britney Spears hele verdens store teenageidol. Fredag udsender hun sit niende album ’Glory’. Har hun kræfter til et comeback?

Bildstrecke im Grossformat »

Det begyndte i forrige årtusinde med klokken der slog tre...

1998


Iført rottehaler og skoleuniform bliver Britney Spears 16 år gammel hele verdens yndlingsteenager med debutsinglen ’Baby One More Time’.


2000


’Oops!...I Did It Again’-albummet positionerer Britney Spears som verdens største teenageidol. Hendes første verdensturné, der blandt andet bringer hende til Valby Hallen i november, indbringer 270 millioner kroner.

2001


Britney Spears optræder ved MTV VMA med en hvid pytonslange om skuldrene. Kort efter har hun hovedrollen i filmen ’Crossroads’, hun underskriver en millionkontrakt med Pepsi og dropper Justin Timberlake, som græder ud på singlen ’Cry Me A River’.

2003


Til MTV VMA kysser Britney Spears med Madonna og Christina Aguilera og har for sjette år i træk hele verdens opmærksomhed. Men uskylden er ved at ryge.

2004


Britney Spears er i 55 timer gift med sin barndomsven Jason, som hun drikker sig fuld med i Las Vegas. Senere på året falder hun for sin backup-danser Kevin Federline, som hun gifter sig med. Karrieren sættes på standby for at få tid til børn.

2006


Britney Spears er blevet mor og hele verden ryster på hovedet, når de ser hende køre rundt med sin søn på skødet. Hun bliver skilt fra Kevin Federline og indlægges på en afvænningsklinik. Hun flygter efter et døgn, og paparazzier griber hende i at klippe sig selv skaldet.

2007


Efter flere indlæggelser mister Britney Spears myndigheden over sine børn. Midt i krisen udsender hun albummet ’Blackout’, der hyldes af anmelderne, men hun er langt fra i topform, og verden griner af Britney Spears, da hun ukampdygtig kæmper sig igennem ’Gimmie More’ til MTV VMA.

2008-2010


’Womanizer’ bliver Britney Spears vej tilbage øverst på hitlisterne. Hun forsøger at holde sig aktuel med gæsteoptrædener i serierne ’How I Met Your Mother’ og ’Glee’.

2012


Trods et rodet privatliv fortsætter Britney Spears-maskinen med at spytte hits ud. Hun bliver hyret som den dyreste ’X Factor’-dommer nogensinde, men fyres efter kun en enkel sæson.

2016


Efter at 2013-albummet ’Britney Jean’ hverken blev nogen publikum eller anmeldersucces, er det nu med det nye album ’Glory’, at 34-årige Britney Spears skal bevise, om hun kan generobe poptronen, eller om hun skal ende sine dage som et fortidslevn i Las Vegas. Førstesinglen ’Make Me’ tyder desværre på det sidste.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress