Af - 05/07-16 23:43

Coldplay leverede (næsten) det perfekte popshow: Så fedt var detColdplay leverede (næsten) det perfekte popshow: Så fedt var det

Et besøg fra én særlig gæst og det havde været den perfekte aften i pophimlen.

Bildstrecke im Grossformat »

Klokken 23:33 satte Chris Martin og co. i aften punktum for to timers lektion i pop-perfektion.

Det kan godt være, at Coldplay har næsten tyve år på bagen, men tirsdag aften i Parken, har de aldrig stået stærkere. Kun ét gæste-visit fra Rihanna, der jo som bekendt er i byen for selv at spille på torsdag, kunne have toppet et mesterværk af en koncert, hvor det konstant sprøjtede med konfetti og store omkvæd, så alle der for fremtiden drømmer om at spille stadion-turneer burde tage notater.

LÆS OGSÅ: Regnen driller kæmpekoncert i Parken

#coldplaycopenhagen 🎈🎉🎤

A video posted by Mette Nicolaisen (@mettenicolaisen) on

Coldplay er tilbage i højeste gear efter den underspillede 2014-turné. På deres seneste album 'A Head Full of Dreams har de britiske verdensstjerner leget med det norske producerteam Stargate, og deres 'larger than life'-pop-skabeloner passer perfekt til Coldplays bombastiske univers, hvor Chris Martin konstant for rundt på Parkens tre opsatte scener, så ikke én blandt publikum kunne føle sig overset.

Publikum fik ved indgangen påført særlige Coldplay-armbånd, som igennem koncerten lyste op i forskellige farver, så Parken på magisk og ganske genial vis blev omdannet til en kæmpe rave-scene doseret ud over pophits som 'Paradise', Beyoncé-duetten 'Hymns of the Weekend' og 'A Sky Full of Stars'.

LÆS OGSÅ: Skal du se Coldplay i aften? Så har Parken en god nyhed

Coldplay har det vildeste bagkatalog i verden, og når man allerede i andet nummer kan fyre et nummer som 'Yellow' af tilsat gul konfetti og overbegejstret fællessang, så er succeseen lynhurtigt hjemme.

Otte sange inde i koncerten dukkede Rihanna op på storskærmen til tonerne af fællesnummeret 'Princess of China', men selvom Rihanna er i København, valgte hun desværre ikke at dukke op på scenen, som mange ellers havde håbet på.

Definitionen på stadion-pop. #coldplay

A video posted by Kristian Dam Nygaard (@kristiandamnygaard) on

Men mindre kunne også gøre det. Da Chris Martin lå ned på scenen og overlod 'Fix You' til publikum for derefter at spæne op af sin lange publikums catwalk med kulørte balloner flyvende omkring sig til et vanvids-medley af 'Viva La Vida', 'Adventure of a Lifetime' samt en smuk hilsen til afdøde David Bowie med et cover af 'Heroes', skal du grave dybt i hukommelsen for at finde et federe show.

LÆS OGSÅ: Spil med: Det store Coldplay-drukspil – Drik når...

Derudover var der det imponerende lasershow, Chris Martins Dannebrog i baglommen, hans passende mængde smalltalk med fans og så videre og så videre. Det var helt perfekt, og du skal selvfølgelig glæde dig, hvis du skal ind og se koncert nummer to onsdag aften.

Coldplay har tidligere nævnt, at dette skulle være deres sidste verdensturné. Hvis det er sandt, så slutter de med manér.

LÆS OGSÅ: Over 1000 musikere klager til EU over YouTube

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress