Af - 03/06-16 08:36

Lukas Graham har mistet et medlem før: Her er den 'glemte' keyboard-spillerLukas Graham har mistet et medlem før: Her er den 'glemte' keyboard-spiller

Det er ikke første gang, at et medlem træder ud af Lukas Graham. Her får du et overblik over, hvem der er hvem i Danmarks største band.

Bildstrecke im Grossformat »

- Det har været en fantastisk rejse, på et personligt såvel som et professionelt plan, at være med bandet rundt i verden. Jeg har nydt hvert et øjeblik i fulde drag.

Sådan lød det onsdag aften i en pressemeddelelse fra pianist Kasper Daugaard, da han meddelte, at han efter Lukas Grahams netop afsluttet USA-turné har valgt at forlade bandet.

- Jeg har blandt andet fundet ud af, at et turnerende liv i det omfang som tilfældet har været, og især er blevet, med Lukas Graham - måske ikke er det bedste match til mig, lød en del af begrundelsen.

LÆS OGSÅ: Festival overrasker: Her spiller Lukas Graham eksklusivt til sommer

Det er ikke første gang, at et medlem forlader den succesfulde gruppe.

Da Kasper Daugaard i foråret 2012 kom med i bandet, afløste han den oprindelige pianist Anders Kirk, som i efteråret 2011 havde valgt at springe fra.

Anders Kirk (længst til højre) på et tidligt pressebillede:

Anders Kirk, der til metroxpress meddeler at han ikke har lyst til at fortælle om sin tid med Lukas Graham, var med til at starte hypen op omkring Lukas Graham, da de i 2010 begyndte at spille på Christiania.

LÆS OGSÅ: Fejlede som rockstjerne men så mødte han Lukas Graham: Mød forårets hotteste producer

I sommeren 2011, da de havde fået pladekontrakt med Copenhagen Records og uploadede videoerne 'Criminal Mind' og 'Drunk in the Morning', var det Anders Kirk, der sad ved tangenterne, men et par måneder før udsendelsen af debutalbummet, valgte han at springe fra og hellige sig et andet band ved navn Belle Ville.

Morten Ristorp (nummer to fra venstre) sammen med resten af bandet da han første gang sprang til som afløser:

Da Anders Kirk sprang fra, hoppede Lukas Graham-produceren Morten Ristorp til som afløser, indtil de fandt en afløser. Efter Kasper Daugaards exit træder Morten Ristorp endnu engang ind til de finder en ny permanent løsning.

Overblik - Hvem er hvem i Lukas Graham:

Lukas Forchhammer
Frontmand. Skriver teksterne og synger dem. Bindeled mellem band og producer-team.

Bandet (Dem der fremfører sangene live):

Mark 'Lovestick' Falgren
Trommeslager. Før Lukas Graham slog igennem, turnerede han med Aura og Nabiha.
Gik på årgang med Lukas Forcchammer på Skt Annæ gymnasium.

Magnus "Magnum" Larsson
Bassist. Medejer af restaurant Sliders.
Gik en årgang under Lukas Forchhammer på Skt. Annæ gymnasium.

Morten Ristorp
Keyboard. Er netop trådt til efter at den forhenværende keyboardspiller Kasper Daugaard er gået ud af bandet.

Producerne (Dem der skriver sangene):

I dag udkommer "Mama Said", så vi var lige forbi P3. Pisse frækt @lukasinstagraham @ristorp_

A photo posted by donstefano_ (@donstefano_) on


Morten Ristorp
Medlem af producer-teamet 'Future Animals'.

Stefan Forrest
Medlem af producer-teamet 'Future Animals'. Medejer af restaurant Sliders. Har desuden leveret hits og hooks til Kesi ('Søvnløs') og Patrick Dorgan.
Gik i klasse med Lukas Forchhammer på Skt. Annæ gymnasium.

LÆS OGSÅ: Lukas Graham laver vanvittig freestyle i live-interview

Management (Dem der har fået Lukas Graham til USA):


Kasper Færk
Manager for Lukas Graham. Medejer af managementfirmaet 'Then We Take The World'. Før Lukas Graham arbejdede han i Tabu Records sammen med blandt andet Suspekt. Arbejder ved siden af Lukas Graham også med Brandon Beal, Hedegaard og Patrick Dorgan.

Lasse Siegismund
Manager for Lukas Graham. Medejer af managementfirmaet 'Then We Take The World'. Før Lukas Graham arbejdede han i Tabu Records sammen med blandt andet Suspekt. Arbejder ved siden af Lukas Graham også med Brandon Beal, Hedegaard og Patrick Dorgan

Faste samarbejdspartnere:

Brandon Beal, Lukas Forchhammer og Hedegaard til Danish Music Awards 2014:

Brandon Beal
Rapper og sangskriver. Har været med til at skrive flere sange på Lukas Grahams to første album. Lukas Forchhammer har til gengæld sunget omkvæd på Brandon Beals nummer 'Golden'.

Rasmus Hedegaard
Producer og sangskriver. Skrev først 'Better Than Yourself (Criminal Mind part 2)' sammen med Lukas Forchhammer og Brandon Beal og senere 'Happy Home'.

LÆS OGSÅ: TV: Lukas Graham hylder Christiania foran 25 mio. seere med rørende optræden

LÆS OGSÅ: Lukas Graham blev Billboards nummer 2

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress