Af - 30/10-15 10:35; Opdateret: 30/10-15 12:04

Pop-ekspert: Biebers exit er et sundhedstegnPop-ekspert: Biebers exit er et sundhedstegn

Da Justin Bieber i aftes skred fra sin koncert i Oslo, var det ifølge ekspert i popmusik en sund og naturlig reaktion.

Bildstrecke im Grossformat »

Tidligere på ugen gik popstjernen Justin Bieber midt i et live-interview i spansk radio - i går skred han fra sin egen koncert i Oslo efter blot ét nummer.

Det kan virke som krukket opførsel, men pop-ekspert fra DR's radiokanal P7, Mathias Buch Jensen, mener, at det er helt naturligt, at den 21-årige verdensstjerne siger fra.

- Jeg er ikke overrasket. Jeg har fuld forståelse for, at han gør, som han gør. Han siger fra, som alle andre 21-årige fyre ville gøre. Han gør det bare for rullende kameraer, siger Mathias Buch Jensen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Unge piger får skyld for Bieber-skandale: - Alle hader os

Man har tidligere set megastjerner som Michael Jackson og Britney Spears foretage opsigtsvækkende valg gennem deres karrierer. For eksempel som da Britney Spears barberede sig skaldet eller gik amok på en flok pressefotografer med paraplyer.

- Der er noget i mig, der siger, at Justin Bieber alligevel er så 'grounded' og fornuftig, at han ikke går så vidt, som vi så det med Britney og Michael Jackson, siger Mathias Buch Jensen og påpeger, at det i virkeligheden kan være godt, at vi ser Justin Bieber sige fra.

LÆS OGSÅ: TV: Dansk Bieber-fan: Jeg kan godt forstå han skred

- Det kan være et sundhedstegn, at han godt ved, hvornår han skal sige fra. Men selvfølgelig er det berettiget at være bekymret. Han er kun 21 år, lyder det fra Mathias Buch Jensen.

Selvom Justin Biebers opførsel kan virke krukket for omverden, understreger DR's ekspert, at han er en meget ung fyr.

- Selvom hans handlinger kategoriserer ham til at være en idiot, så synes jeg faktisk ikke, at han har fortjent at komme i den kategori. Der ligger et meget stort pres på den unge mand.

LÆS OGSÅ: Sur Bieber skrider fra sin koncert i Oslo efter én sang

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress