Af - 12/03-14 16:22

Rygte: Rolling Stones til Roskilde Festival – ledelsen afviser ikkeRygte: Rolling Stones til Roskilde Festival – ledelsen afviser ikke

Verdens største rockband, Rolling Stones, spiller på årets Roskilde Festival. Det siger et sejlivet rygte i hvert fald. Talskvinde for festivalen, Christina Bilde, vil hverken be- eller afkræfte.

storybild

Et sejlivet rygte siger, at Mick Jagger, Keith Richards, Charlie Watts og Ron Wood spiller på årets Roskilde Festival. (Billede: Polfoto)

Sidste gang Rolling Stones gæstede Danmark var i 2007. Dengang spillede verdens mægtigste rockband foran en fyldt Parken i København.

Til sommer betræder de fire rockkoryfæer endnu engang dansk grund. Eller græs om mand vil.

I hvert fald hvis man skal tro på et sejlivet rygte, som gennem den seneste tid er blevet livligt spredt på Facebook og flere musikfora.

LÆS OGSÅ: Derfor er Outkast et scoop for Roskilde Festival

Over for mx.dk bekræfter ledelsen hos Roskilde Festival, at man også hos dem er bekendt med Stones-rygterne:

- Vi har hørt rygtet, men vi siger som sædvanligt hverken ja eller nej. Men jeg kan bekræfte, at vi kender til det, siger Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde til mx.dk.

Europa-tour offentliggjort
Rolling Stones offentliggjorde onsdag eftermiddag, at de ved mindst to lejligheder gæster Europa til sommer.

LÆS OGSÅ: Kom så Roskilde! Her er de mest ønskede navne til Orange scene

Første gang den 7. juni på den hollandske festival PinkPop Festival og senere på den belgiske festival TW Classic - en festival som mx.dk erfarer, at Roskilde Festival tidligere har samarbejdet med. Hér spiller de lørdag aften den 28. juni - præcis én uge før Roskilde Festivals aller største navn har for vane at træde ind på Orange Scene.

Og kigger man med lidt konspiratoriske øjne på Rolling Stones tour-plan, er der ikke booket noget den lørdag. Altså lørdag den 5. juli under Roskilde Festival.

LÆS OGSÅ: Strøm i teltet? Roskilde Festival sørger nu for endnu mere luksus

Christina Bilde medgiver over for mx.dk, at Roskilde Festival igen i år har haft en snøre ude efter Mick Jagger
Keith Richards, Charlie Watts og Ron Wood. Men samtidig fortæller hun, at de hvert år har en snøre ude efter mange store bands:

- Vi gør det samme med alle store navne. Vi kontakter deres agenter og kigger på deres tourplan, for at se om det overhovedet passer med deres og vores kalender. Alle detaljer skal falde på plads, før det kan lade sig gøre. Det er et kæmpe stort puslespil, fastslår talskvinden.

Især kalenderen er vigtig understreger Christina Bilde. Den er altafgørende i forhold til, om bands og festival overhovedet kan mødes. Noget som – hvis man skal puste lidt til gnisterne i rygtebålet – må siges at være tilfældet i år.

LÆS OGSÅ: Døve får penge af Roskilde Festival

- Det eneste jeg kan sige er, at vi har nogle store navne tilbage på plakaten, som endnu ikke er offentliggjort. Det bliver de den 2. april, hvor det fulde program bliver annonceret, siger Christina Bilde.

Så for sidste gang - er Rolling Stones at finde på Roskilde-plakaten 2014?

- Haha.. Jeg synes, det kunne være fantastisk, hvis Rolling Stones spillede på Roskilde Festival 2014. Men vi må vente at se til den 2. april. Det er det eneste, jeg kan sige.

Hvad tænker du..?
Find os på Facebook










Følg os på Google+