Af Bjørn Lange - 17/10-16 07:45

Kings of Leon-album uden overraskelserKings of Leon-album uden overraskelser

Med hjælp fra Coldplay-producer lyder familierockerne dog bedre end længe på bandets syvende album.

storybild

De har alle sammen været der – U2, Coldplay, The Strokes. Alle superligaens arenarockbands har på et tidspunkt i karrieren måttet træde vande i deltaet mellem undergrunds-coolness og mainstreamsucces.

Således også Kings of Leon, der med monstersinglen ’Sex on Fire’ i 2008 skiftede rockklubberne ud med stadionturneer, men som siden har syntes at famle lidt mellem de to yderpunkter, uden helt at ville bekende sig til hverken det ene eller det andet.

På ’Walls’ virker det til, at de tre Followill-brødre og den ene fætter langt om længe har fundet en formel, der udnytter det bedste af begge lejre.

Albummet er produceret af Markus Dravs, som tidligere har pustet liv i bands som Arcade Fire, Mumford & Sons og netop Coldplay, og det viser et familieforetagende, der har fundet tilbage til den smittende energi og flabede spilleglæde fra gruppens første albums, men som også husker, at det er de store omkvæd, der sælger koncertbilletter.

Dem er ti af på ’Walls’ – et pr. sang. Hvilket dog desværre også efterlader lytteren med en nagende fornemmelse af, at The Followills kunne have godt af at rive sig en smule løs fra den skabelon, alle skæringer er synes at være skåret efter.

Bevares, det er effektivt og ualmindelig godt lavet, som på singlen ’Waste a Moment’, der lyder som en opdateret version af ’Sex on Fire’, ’Reverend’, hvor det er svært ikke at knytte hånden i vejret og skråle med på »…on the radioooooh!«, eller den smukke, klaverbårne lukker, titelnummeret ’Walls’. Men man savner altså også en overraskelse i ny og næ.

Kings of Leon ’ Walls’
Pladeselskab: Sony
4/6 stjerner


LÆS OGSÅ: Mænd kidnappede pige: 17-årig bed overfaldsmand i lemmet


LÆS OGSÅ: Flere tilfælde i nat: Klovne Kastede med fyrværkeri

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress