Af - 19/11-15 22:45; Opdateret: 19/11-15 22:57

KÆMPE COMEBACK: Derfor ejer Adele resten af 2015KÆMPE COMEBACK: Derfor ejer Adele resten af 2015

Efter fire års pause er Adele endelig klar med opfølgeren til '21', der blev det mest solgte album i verden i både 2011 og 2012. Her vurderer vi i samarbejde med tre eksperter verdens største sangerinde.

Bildstrecke im Grossformat »

Det anerkendte amerikanske musikmagasin Billboard spår, at Adeles nye album '25', vil slå boybandet Nsyncs 15 år gamle rekord for flest solgte album i løbet af den første uge.

Førstesinglen 'Hello' har allerede verdensrekorden for flest YouTube-visninger i løbet af de første 24 timer, verdensrekorden i først at nå 100 millioner streaminger på Spotify, og så er der alle førstepladserne på iTunes-salgslisterne. Adele er i den grad tilbage.

Herunder vurderes den store sangerinde af en vokal-ekspert, pop-ekspert og mode-ekspert.

LÆS OGSÅ: TV: Hendes udgave af Adele-hit giver folk gåsehud


Vokal-eksperten: Adele kan det hele
Vokalcoach Ulrik Elholm:
- Adele er det, jeg vil kalde en powerdiva, der kan det hele med sin stemme. Hun kan både virke enormt skrøbelig og stærk på samme tid, hvilket gør hende utrolig spændende at høre på. Hun har perfektioneret sit arbejde, så hun kan lægge alt til side og koncentrere sig om sit udtryk. Det er jo meget en smagssag, om hun er den største sangerinde i verden, men hun er klart i toppen.

Kan man høre hun har gennemgået en stemmebåndsoperation?
- Umiddelbart ikke. Man kunne frygte, at hun ikke længere ville lyde som Adele, men hun er kommet igennem uden at miste sin personlighed i det.

Pop-eksperten: Adele er den atypiske popstjerne
P7 Mix-vært Mathias Buch Jensen:
- Adele er den største lige nu. Hendes nye album er det, vi kommer til at snakke om det næste halve år. Hendes forrige album '21' var jo en magtdemonstration, der ikke burde kunne lade sig gøre. Hendes succes er, at hun når på tværs af generationer. Hun når ikke kun folk på 15-25, men 15 til skinddød.

Hvordan er hun som popstjerne?
- Hun er helt sin egen. Hun køber ikke præmissen om, hvad man skal gøre, når man er popstjerne. Hun laver gør sine ting, fordi hun synes, det er fedt, og ikke fordi hun skal på forsiden af et magasin eller sælge en parfume, hvilket jeg synes er sindssygt opløftende, at det stadig kan lade sig gøre i dag.

Hvad betyder det, at hun har holdt fire års pause?
- Strategisk kunne det ikke være bedre, da hun har fået opbygget en spænding. Hun har troet så meget på sig selv, at hun ikke har haft travlt med at udsende nyt, bare fordi en masse mennesker har efterspurgt det.

Mode-eksperten: Adele er et ikon
Modejournalist Chris Pedersen:
- Adele dyrker det retro-agtige glamourlook, der minder mig om 50'ernes Hollywood-stjerner. Hun er ikke 'moderne', hun går ikke i de seneste vilde ting fra Prada, men er i stedet ofte iklædt enkle, sorte kjoler med lange ærmer fra eksempelvis Burberry, som er et klassisk britisk mærke. Hun sætter stemmen og sangene i centrum og markerer sig stærkt som en modsætning til navne som Katy Perry og Britney Spears.

Er hun et stilikon?
- Begrebet 'stilikon' er et noget udvandet begreb, da det nu dækker over unge starletter, som skifter tøj, som vinden blæser. Ikon betyder, at man er genkendelig – altså et ikon på noget – og det er Adele. Hun er ved at blive et ikon på en stil og en tilgang til krop og femininitet. Hun har ægte stil.

Hvad har hendes enorme popularitet gjort for moden?
- Hun har mig bekendt ikke været med til at skabe ”trends” på samme måde som Kim Kardashian, Madonna eller Selena Gomex, men hun kom frem i en periode, hvor der har været stor fokus på plus-size modeller og det at udvide skønhedsbegrebet til at omfavne flere typer kvindekroppe. Så jeg tror, at hun har haft stor betydning for mange kvinder, som har spejlet sig i hende og tænkt, at hvis hun er glad for sin krop, så kan jeg også være det. Og det er langt mere værdifuldt.

LÆS OGSÅ: Denne danske dj skal remixe megahit fra Adele

LÆS OGSÅ: Derfor bruger Adele en klaptelefon i sin nye musikvideo

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress