Af - 10/02-16 07:37; Opdateret: 10/02-16 08:38

TV: Søren Bregendal lytter stadig til C21: Kommer der mon en reunion i fremtiden?TV: Søren Bregendal lytter stadig til C21: Kommer der mon en reunion i fremtiden?

Søren Bregendal er deltager i dettes års Melodi Grand Prix med sin popgruppe Lighthouse X. Vi har snakket med ham om dengang, karrieren begyndte; nemlig i boybandet C21.

SE SØREN BREGENDAL SNAKKE OM SIN TID I C21 I VIDEOEN OVENOVER.

Setuppet virker bekendt. Søren Bregendal er med i popgruppen Lighthouse X med to andre fyre, hvor de synger bløde kærlighedssange.

Engang i 00’erne var han også en del af en trio, der ikke var bange for at vise følelser. Der er selvfølgelig tale om et af Danmarks mest succesfulde boybands, C21. Gruppen bestod udover Søren af David Pepke og Esben Duus.

LÆS OGSÅ: De bestemmer hvem der vinder dansk melodi grand prix 2016

Bandet havde store hits som ‘Stuck in my Heart’ og She Cries‘, og succesen nåede helt til Asien dengang.

- Der er en lidt anden fankultur dernede, må man sige. De var nødt til at leje hele etagen på et hotel, når vi kom derned. Ellers ville fans have lejet værelserne ved siden af os, siger Søren Bregendal til metroxpress.

I dag griner Søren Bregendal selv lidt af navnet C21. Som han selv siger, ligger der noget meget lommefilosofisk bag det. De tre gutter spillede på udtrykket ‘Catch 22’, som betyder, at man er fanget i en form for ond cirkel. C21 skulle så være en reference til det modsatte.

Bandet gik i opløsning i midten af 00’erne, da først Esben forlod gruppen. David og Søren blev ved i et stykke tid, men valgte at stoppe mens legen var god.

LÆS OGSÅ: Bakkes op af Linse Kessler: Vinder denne duo dansk melodi grand prix?

I dag ser han stadig David som en af sine rigtig gode venner. Esben har han ikke så meget kontakt med. Han kan godt finde på at lytte til et C21-nummer i ny og næ, når han vil mindes de gamle dage.

De senere har en nostalgibølge gendannet flere af 90’ernes store boybands, men det tror Søren Bregendal ikke vil komme til at ske med det danske boyband.

- Jeg har så meget selverkendelse, at jeg ikke vil sammenligne os med boybands som Backstreet Boys og Take That, griner han.

David og ham gendannede C21 for en kort stund et par år tilbage, da en af Sørens venner skulle giftes. Det er den første og eneste C21-gendannelse.

Lyt til deres store hit 'Stuck in my Heart' her:

Her kan du høre sangen 'Soldiers of Love', som Lighthouse X stiller op med til Melodi Grand Prix på lørdag:

LÆS OGSÅ: Her er årets TRE melodi grand prix-værter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress