Af Rasmus Junge - 09/03-15 08:00

MUSIKANMELDELSE: For mange middelmådigheder fra MadonnaMUSIKANMELDELSE: For mange middelmådigheder fra Madonna

En del af Madonnas velfortjente ikoniske plads i pophistorien skyldes hendes evne til at forny sig.

storybild

Madonna ’Rebel Heart’
Pladeselskab: Universal
3/6 stjerner

Få mainstream-kunstnere har som hende evnet at samle nye tendenser og genreknopskud op og omstøbe dem til hitlistebomber. Det sagt, så har den evne virker tyndslidt i det nye årtusinde, hvor ’Music’ (2000), ’American Life’ (2003) og ’Confessions on a Dance Floor’ var ujævne og de seneste to album, ’Hard Candy’ og ’MDNA’, fornærmende ringe. Der er kort afstand fra at føre an og til at være sat bag af dansen.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Rustent signal fra en gylden fortid

Derfor spidsede jeg ører, da de seks numre fra hendes 13. studiealbum, ’Rebel Heart’, tilbage i december måned blev gjort tilgængelige på grund af en ondsindet hackers leak af 13 demonumre til albummet. For flere af numrene lød overraskende friske, især singlen ’Looking For Love’s cool blanding af 90’er-housepop, sprælsk electro og gospel-vibes og den reggae-vuggende ’Unapologetic Bitch’. Svar på tiltale. Og måske var der et kærkomment comeback i sigte?

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Mere påtrængende end forførende

Så vildt går det desværre ikke, blandt andet fordi et andet af Madonnas varemærke – provokationen – bider sig selv i halen. For nej, det er ikke særlig spændende at høre den 56-årige amerikaner liste euforiserende stoffer op på ’Devil Pray’, blande seksuelle og religiøse symboler på ’Holy Water’ eller invitere Mike Tyson(!) med på den rodede ’Iconic’. ’Hold Tight’ og ’Inside Out’ er til gengæld glimrende, syntetisk sitrende moderne popballader.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Der er stadig koldt på toppen

Summasummarum: ’Rebel Heart’ er et skridt fremad, men stadig mestendels sekundavarer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress