Af Bjørn Lange - 07/11-16 04:44

MUSIKANMELDELSE: Entertaineren er tilbageMUSIKANMELDELSE: Entertaineren er tilbage

Robbie Williams ruller det tunge skyts ud på sit bedste album længe.

storybild

(Billede: PR)

Hele verdens yndlings-gavflab’ første popalbum i fire år er et pågående, storladent og helt hæderligt comeback for de seneste 20 års måske største engelske stjerne.

Robbie Williams er blevet genforenet med sangskriveren Guy Chambers, et partnerskab, der tidligere har kastet hits som ’Let Me Entertain You’, ’Kids’ og ’Angels’ af sig.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Et lysende talent

Og selv om der ikke findes sange af den kaliber på ’The Heavy Entertainment Show’, er albummet alligevel suverænt det bedste, man har hørt fra Williams længe.

Robbie, som siden sidst er blevet både ægtemand og far, virker som om han har genfundet lysten til at gøre det, han er bedst til: at entertaine (ikke at synge). For det ér sjovt at være i hans selskab, uanset hvor oppumpet (titelnummeret), smagløst (’Party Like a Russian’) eller fladpandet (’Motherfucker’) det er.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Dúné går nye veje

Dog kan det, som i selv det bedste teaterstykke, blive en anelse svært at holde koncentrationen hele vejen igennem. For der mangler simpelthen det afgørende omkvæd, den klassiske, gyldne linje eller det helt rigtige hook, der får de enkelte sange til at skille sig rigtigt ud fra mængden.

Bedst lykkes det for The Killers-samarbejdet ’Mixed Signals’, måske mest fordi det bare lyder som et Killers-nummer på en Robbie-plade, og den rolige duet, ’Hotel Crazy’, med Rufus Wainwright, som i øvrigt står noteret som sangskriver på flere af albummets 11 sange.

LÆS OGSÅ: Musikanmeldelse: Trentemøller er knivskarp

Her får man et åndehul for Williams’ løjer og evigt charmerende glimt i øjet, og det kan man godt trænge til efter et besøg i det tunge underholdningsshow.

Robbie Williams ‘The Heavy Entertainment Show’
Pladeselskab: Sony
4/6 stjerner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress