Af - 02/03-16 11:41; Opdateret: 02/03-16 11:55

René Dif har ét godt råd til Lukas GrahamRené Dif har ét godt råd til Lukas Graham

Endnu engang har det danske band Lukas Graham taget et hop op på den amerikanske hitliste. René Dif har selv prøvet det før, og han har ét godt råd til det danske band.

Bildstrecke im Grossformat »

I sidste uge lå ‘7 Years’ nummer 20 på den amerikanske hitlisten Billboard Hot 100. I denne uge er det danske band rykket helt op på en 12. plads.

Det er yderst imponerende, fortæller Peter Ramsdal, som er chefredaktør på musikbladet Gaffa.

- Det er temmeligt vildt set med danske briller. Vi skal tilbage til Aqua (som lå nummer 7 i 1997, red.) for at opleve en succes, der kan måle sig med det her. Det er ikke noget, der sker hver dag i denne målestok, siger Ramsdal.

LÆS OGSÅ: Succesen vil ingen ende tage: Lukas Graham tæt på toppen i USA

Sidste år indtog danske MØ en fjerdeplads på den amerikanske hitliste, men det var kun med en gæsteoptræden på nummeret ‘Lean On’ - og altså ikke sit eget nummer som Lukas Graham.

‘7 Years’ ligger netop nu nummer ét i både Storbritannien og Australien, og Peter Ramsdal mener også, at det er muligt for de danske drenge at nå toppen i USA.

- De rykker stille og roligt opad. De har haft forskellige radio- og tv-optrædener til at underbygge det her. I det hele taget virker det, som om de arbejder på den lange bane. De er ved at bygge et godt navn op for sig selv, så jeg tror også godt, at denne her single kan krybe endnu højere op, siger Gaffas chefredaktør.

LÆS OGSÅ: Se video: Wozniacki hylder Lukas Graham med sang og vådt hår

Siden Lukas Graham begyndte at dukke op på de amerikanske tv-skærme og radiostationer sidste år, er det kun gået fremad for dem, og Ramsdal mener, at det er bandets autenticitet, som amerikanerne elsker.

- Lukas Graham laver rigtig iørefaldende musik. Udover musikken synes jeg, at Lukas er en utrolig ægte kunstner. Han er den ægte vare, som stiller sig op på tv i korte bukser og en hvid t-shirt. Folk er faldet for, at han er en ægte mand og ikke et produkt, siger Peter Ramsdal.

- Han går ind i folk med træsko på, hvis man skal sige det med et godt jysk udtryk.

Rene Dif: Man har lyst til at stå på toppen af en bygning og råbe

Rene Dif nåede i 1997 en flot 7. plads på den amerikanske hitliste med sangen 'Barbie Girl'. Vi har spurgt ham, hvordan det føles at være på toppen af de udenlandske hitlister.

Hvordan er at nå så langt op på de udenlandske hitlister?

- Man er naturligvis glad og har lyst til at stå på toppen af en stor bygning og råbe JAAAAAAAAAAAAAA..... Det tager lidt tid, inden man forstå det, og det er først nu, man skal til at bevise, hvad man kan. En ting er at komme til tops, men at blive der er en helt anden kamp, som er utrolig hård.

Hvordan reagerede folk omkring jer dengang?

- Jeg lavede omkring 1500 interviews om året og pressen var positiv. Men vi ved jo godt begge to, at pressen er med på vejen op og står der på første paket, når man ikke længere præsterer det, man i udgangspunktet gjorde.

LÆS OGSÅ: Lukas Graham ligger nummer 20 på verdens vigtigste hitliste

Har du et godt råd til Lukas Graham om, hvordan man håndterer den store succes i udlandet?

- Aktiver din indre 'Bullshit-detektor' og brug den. Nu kommer der alle mulige ting, som du skal stå model til. En masse mennesker vil have en bid af dig, og de kan være kolde og kyniske.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress