Af - 10/01-16 16:07; Opdateret: 10/01-16 17:13

DR forklarer: Sådan blev sangene fra Melodi Grand Prix lækketDR forklarer: Sådan blev sangene fra Melodi Grand Prix lækket

Der er tale om en menneskelig fejl, siger DR.

storybild

(Billede: Flindt Mogens)

Søndag blev de 10 sange til dette års Melodi Grand Prix afsløret 2,5 uger før tid, da der pludselig lå en spilleliste med dem på Spotify.

Og det var et uheld, erkender underholdningschef på DR1, Jan Lagermand Lundme, over for metroxpress.

LÆS OGSÅ: DR-ups: Her er Melodi Grand Prix-sangene - offentliggjort FØR tid

- Der er sket en menneskelig fejl. Pladeselskabet har skrevet '2015' i en digital kode, og så tror Spotify, at den må lægge musikken ud, fordi den ser ud til at være fra 2015, siger Jan Lagermand Lundme til metroxpress.

- Det er mega ærgerligt, men der er ikke noget at gøre ved det. Nu må vi rykke det hele lidt frem. Vi er i gang med at lave en ny plan.

De 10 sange blev også lækket før tid sidste år. Er det blevet en slags strategi for jer for at få mere omtale i medierne?

LÆS OGSÅ: TV: Rasmus Seebach afviser ikke Melodi Grand Prix 100 procent

- Jeg kan godt forstå, du spørger, men der er lagt en strategi, og det her var ikke en del af den. Jeg tror, at vi havde fået mere ud af det, hvis vi havde gjort det, som vi havde planlagt selv. Når det så er sagt, så kommer det ikke til at betyde noget for konkurrencen.

Melodi Grand Prixet bliver i år afholdt den 13. februar i Horsens, mens det store Eurovision-show bliver sendt live fra den svenske hovedsted Stockholm den 14. maj.

Hele listen:

David Jay – Rays of Sunlight
Simone – Heart Shaped Hole
Muri & Mario – To Stjerner
Sophia Nohr – Blue Horizon
Veronicas Illusion – The Wrong Kind
Lighthouse x – Soldiers of Love
Kristel Lisberg – Who Needs a Heart
Jessica – Break it Good
Bracelet – Breakaway
Anja Nissen – Never Alone


LÆS OGSÅ: Melodi Grand Prix skal afholdes i Jylland

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress