Af - 21/01-16 11:14

Sivas var igang med sit nye album da Reza fik lyst til falafler - så skete detteSivas var igang med sit nye album da Reza fik lyst til falafler - så skete dette

Sivas' trofaste producer Reza har altid drømt om at åbne et madsted. Pludselig fik han startkapital til en falafelbod af sin far og så måtte Sivas' nye album vente. Det var ikke så populært, men Reza var nødt til at prøve sit madtalent af.

Bildstrecke im Grossformat »

På DR3 kan du for tiden følge musikproduceren Rezas kamp for at åbne sin egen falafelbar.

Projektet virker vanvittigt. Reza kan for eksempel ikke finde ud af at lave falafler, men han har altid drømt om at have sit eget madsted, så selvom han var i gang med at arbejde på Sivas' nye album, måtte han give det et skud, da hans far pludselig stod klar med 200.000 kroner i startkapital.

LÆS OGSÅ: Skjult kamera: S!vas tror det er et interview - pludselig kommer en drone flyvende

- Jeg tror, det var tilbage i september, at jeg gik i gang med at undersøge mulighederne. Min far havde solgte en grund i Iran og ville gerne hjælpe mig i gang, hvis jeg kunne få nogle med ind over projektet. Jeg har altid set mange madprogrammer i tv, og madlavning har generelt altid fyldt meget i min mors familie. Så tænkte jeg samtidig, at folk ville synes, at det er sjovt, hvis Reza åbnede en falafelbod, fortæller Reza og tilføjer, at det ikke faldt i så god jord hos Sivas og hans pladeselskab, da han præsenterede ideen.

- Jeg er ikke så god til at koncentrere mig om flere ting på en gang, så jeg har ikke været hundrede procent til stede i arbejdet med Sivas' nye album. Det ser man også lidt i programmet. Jeg ved det jo ikke med sikkerhed, men musikken kunne måske have været blevet bedre.

LÆS OGSÅ: Et umage par skal deles om stor kulturpris

Hvordan det går med Rezas falafelbod må du tænde for DR3 for at se. Sivas-albummet er tilgengæld lige på trapperne, forsikrer Reza.

- Vi har lige gjort den sidste sang færdig i dag, og så udsender vi albummet engang i februar, før vores turne starter den 26.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress