Af - 08/07-16 00:38; Opdateret: 08/07-16 00:58

Anmeldelse af Rihanna: Meget bedre end på RoskildeAnmeldelse af Rihanna: Meget bedre end på Roskilde

Rihanna var bedre end Rihanna på Roskilde 2013. Men der skal så heller ikke så meget til.

Bildstrecke im Grossformat »

Rihanna er ikke hvad, hun har været.

Der var engang, hvor hun spyttede album og radiohits ud på stribe. Så valgte hun i 2013 at tage en pause for derefter at genopstå i en ny ‘kunstform’ med anti-hit-albummet ‘Anti’ i starten af i år.

LÆS OGSÅ: Rihanna er i Danmark: Her festede hun i går

Det kunne man godt mærke, da hun torsdag aften holdt ‘Anti’-koncert på Refshaleøen foran - hvad skal vi sige - 15-20.000 mennesker?

Proppet var der i hvert fald ikke. Der var god plads på den store betonplads foran Eurovision-hallerne, og som optakt til koncerten havde mange da også sat deres billet til salg, fordi opvarmningsnavnet The Weeknd havde meldt afbud.

#ANTIWORLDTOUR

Et billede slået op af badgalriri (@badgalriri) den

Meget passende åbnede Rihanna heraf da også koncerten med balladen ‘Stay’ og linjerne ‘I wan’t you to stay’.

Efter et par mindre kendte numre, hvor Rihanna dog fyldte pladsen godt ud ved på en svævnede glas-catwalk at lave samleje-bevægelser hen over hovedet på publikum, var det først, da hun satte gang i ‘Bitch Better Have My Money’, at der rigtig kom gang i publikum, der det meste af tiden forholdt sig pænt ædruelig.

LÆS OGSÅ: Nattefesten udeblev: Mø lavede 'en Rihanna'

Hun kom lidt for nemt igennem Jay Z og Kanye West-produktioner som ‘Run This Town’ og ‘All of the Lights’, hvor hun kun sang omkvæd og glemte versene. Hun havde Big Sean med som opvarmning, så kunne han ikke have rappet et vers eller to? Bare for at hype koncerten en lille smule?



Rihanna var bedre end Rihanna på Roskilde. Og så heller ikke meget mere.

En video slået op af Kristian Dam Nygaard (@kristiandamnygaard) den

Det var tydeligt, at Rihanna er blevet ældre og med sit nye album har lagt de hurtige hits bag sig. Gamle Rihanna-bangers som ’S&M’, ‘Only Girl in the World’ og ‘Pon de Replay’ er strøget fra setlisten til fordel for ‘album-tracks’ fra det nye ‘Anti’-album.

Hvor hun kørte hurtigt igennem de gamle numre, og hvor et par stykker af dem blev ført med playback, gav hun sig god tid med de helt nye numre, der fik lov at sænke sig hos publikum.

Det var også til tider rigtig, rigtig fedt.

‘Desperado’, ‘Work’ og til sidst ‘Love on the Brain’ var svære at stå stille til. Her gav Rihanna alt, hvad hun havde i sig.

LÆS OGSÅ: TV: Rihanna har lige lavet den frækkeste catwalk

Det var også smukt, da hun fik mobil-telefoner til at oplyse pladsen under ‘Diamonds’, men det er der jo ikke noget nyt i.

Rihanna var sexet. Når hun sang, sang hun flot, og publikum så også ud til at have en god aften.

For 700-800 kroner pr. billet og en manglende Mr. Weeknd var halvanden times spilletid for en superstjerne nok lige i underkanten, men så kan man jo måske være heldig at få anden halvdel med, når hun spiller i Skanderborg senere på sommeren.

Det var fint nok og langt bedre end hendes søvndyssende koncert på Roskilde Festival i 2013, men langt fra en uforglemmelig oplevelse.

4 ud af 6 stjerner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress