Af - 15/02-16 10:37

Pharfar: - Derfor blander jeg mig ikke i politikPharfar: - Derfor blander jeg mig ikke i politik

Dancehall-kongen Pharfar følger som så mange andre flygtningesituationen med uroligt sind. Senest har han doneret en single til de hjemløse. Han holder sig dog til at hjælpe igennem sin musik.

Bildstrecke im Grossformat »

I november besluttede Pharfar at donere singlen 'Det er koldt derude' til Kirkens korshærs varmestuer. Ligesom så mange andre følte han sig magtesløs, når han i medierne hørte om den aktuelle flygtninge og hjemløse-situation.

LÆS OGSÅ: Ingen weekendplaner? Her er weekendens fedeste arrangementer

- Jeg skal ikke debattere politik, for det ved jeg ikke nok om. Men selvfølgelig ligger det mig på sinde, og jeg lever meget privilegeret, så hvis jeg kan hjælpe andre mennesker igennem min musik, føler jeg, at mit arbejde har en funktion, fortæller Pharfar i dag tre måneder senere, hvor han ser tilfreds tilbage på sit lille projekt.

LÆS OGSÅ: Citybois fyrer op for kulørt Københavner-løb

- Det er jo ikke fordi, hele Danmark synger med på nummeret og donerer til hjemløse, men jeg ved, at en masse varmestuer har taget nummeret til sig, og budskabet bliver jo ikke mindre relevant lige foreløbigt. Vi musikere kan måske nogle gange godt være lidt konfliktsky. Vi sidder ikke og diskutere politik indbyrdes. Vi laver musik og taler igennem følelser. Mange af os er måske begyndt at lave musik, fordi vi ikke kan tåle verdens grusomhed. Så finder vi et trygt rum, hvor vi kan drømme os lidt væk.

Pharfars gode ven og kollega Wafande kom forleden i vælten på de sociale medier, efter han på Facebook lagde en plakat op af Inger Støjberg portrætteret som nazist. Sådanne stunts holder Pharfar sig fra.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Solidt comeback uden overraskelser

- Tonen i debatten er hård, og man skal være klar på at tage en masse tæsk,
hvis man blander sig. Der ved jeg ikke nok om tingene til, at jeg skal
ud med en kæk bemærkning.

Pharfar er aktuel med sin nye single 'Holder mig skarp', der er forløber til en kommende ep der udkommer senere på foråret.

LÆS OGSÅ: TV: Pharfar fyrer den af i Biancas lejlighed

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress