Af - 21/11-16 10:27; Opdateret: 21/11-16 10:48

Fans raser over Kanye: Vrøvlede og skred efter tre sangeFans raser over Kanye: Vrøvlede og skred efter tre sange

Fans kræver nu penge tilbage, efter Kanye West igen stoppede en koncert før tid.

Bildstrecke im Grossformat »

Kanye West nævnte blandt andre Jay Z under sin koncert. De to plejede at være gode venner.

Flere af de 17.000 Kanye West-fans, der var inde og se stjernen optræde i Golden 1 Center i Sacramento i Californien forleden, kræver nu deres penge tilbage.

Først og fremmest kom rapperen halvanden time for sent på scenen. Da han så var der, sang han tre sange, hvorefter han bare stod og snakkede i lang tid om blandt andre Beyoncé og Jay Z - før han til sidst smed mikrofonen og skred. Uden at komme tilbage.

LÆS OGSÅ: Kanye chokerer fans: Jeg ville have stemt på Trump

- Man kan virkelig ikke sige, at den mand holder af sine fans. Han holder af penge og opmærksomhed, det er alt, hvad Kanye West er. Intet andet, skriver en bruger på Twitter.


- Du har lige snydt 17.000 mennesker, der havde betalt mange penge for at se dig. Du skylder dem en kæmpe undskyldning. Vær en mand og gør det, skriver en anden

LÆS OGSÅ: Derfor har Beyoncé aldrig kunnet lide Kim Kardashian


På Twitter er der desuden blevet lagt videoer op, hvor man kan se og høre, hvordan Kanye West bare står og vrøvler på scenen.

- Beyoncé, jeg blev såret, da jeg hørte dig sige, at du ikke ville optræde, med mindre du vandt årets musikvideo over mig og over ‘Hotline Bling’. Efter min mening - I skal ikke disse Beyoncé, hun er god. Taylor Swift er god. Vi er alle gode mennesker. Men nogle gange går vi for meget op i politik og glemmer, hvem vi er, bare for at vinde, sagde han blandt andet, inden han begyndte at bønfalde Jay Z om at ringe til ham.

LÆS OGSÅ: UVENNER: Derfor er Kanye West blevet sur på Jay Z

Ifølge Buzzfeed kom West i løbet af sin tirade også ind på blandt andre Hillary Clinton og Drake, han brugte flere minutter på at stå og binde sine sko, han snakkede længe om, hvor hårdt han har arbejdet i syv år - og så adresserede han til sidst pressen:

- Gør jer klar til en vild dag, journalister. Gør jer klar. For dette show er slut, lød det.


Tusindvis af fans kvitterede herefter med at råbe ‘FUCK YOU, KANYE’ i kor.

Det er ikke første gang, den kontroversielle rapper forlader scenen i utide. Tidligere på måneden stoppede han en anden koncert før tid, fordi der var problemer med hans stemme.

- Jeg er meget ked af det. Jeg elsker jer og lover at gøre det bedre næste gang, sagde Kanye ved den lejlighed.

LÆS OGSÅ: WHAT: Her stopper Kanye West koncert og forlader scenen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress